En Star-cykel fra H.C. Christensen

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

Brødrene Ellegaards cykelhandel på hjørnet af Vesterbro 2 og Vestergade 101 – bygningen blev kaldt Tårnborg. Det var broderen Peder, der passede forretningen, mens lillebror Thorvald Ellegaard rejste rundt til cykelløb i hele verden (Odense Bys Museer).

På tærsklen til det 20. århundrede var cyklen for alvor blevet allemandseje, godt hjulpet på vej af en lang række cykelhandlere og reparationsværksteder. Det var gerne en blanding af engros- og detailforretninger, der både solgte egne cykler og importerede cykler. Når man ser i Odense Vejviser, ses det, at alene i Odense steg antallet af cykelforhandlere fra fem i 1895 til 24 i 1900. De næste år lå tallet nogenlunde stabilt på 23-24 cykelhandlere.

Heriblandt var Brødrene Ellegaards Cykelforretning, der i mange år lå på Vesterbro 2 – i den såkaldte Tårnborg-bygning. Bag forretningen stod Thorvald og Peter Ellegaard, men det var mest Peter Ellegaard, der stod for den daglige drift, da brormand Thorvald fartede verden rundt som feteret cykelstjerne.

Efter 1. verdenskrig kom der atter gang i cykelbranchen, og nye forretninger så dagens lys. I 1920 har vejviseren registreret 20 cykelhandlere, og i 1930 var der 60, men så var de også delt op i engros- og detailforretninger. Enkelte forretninger var begge dele, og blandt dem var Odense Cykle- og Gummilager, der blev drevet af Hans Christian Christensen – aldrig kaldt andet end H.C. Christensen. Han stammede fra Vantinge på Midtfyn, men slog sig ned i Odense omkring 1905 og åbnede nogle år senere Odense Cykle- og Gummilager i en sidebygning til Nørregade 67. Cykelhandleren flyttede allerede i april 1914 til nye lokaler i gården til Nørregade 50, mens han selv boede privat på Langelinie 94.

Nørregade 50 fotograferet i 1938. Bygningen husede flere handelsdrivende og gik man gennem porten kom man blandt andet ind til H.C. Christensens Odense Cykle- og Gummilager – skiltet ses over portindgangen (Stadsarkivet).

I forretningen solgte H.C. Christensen ”kun lidt” brugte cykler og fabriksnye fra blandt andet tyske Gritzner Cykler og engelske Star Cykler. I en annonce hed det f.eks. Gritzner Cykler og Star Cykler ”er overalt bekendt for deres enestående holdbarhed og letløbenhed, kan endnu leveres med fineste engelske John Bull dæk og slanger til meget rimelige priser”. Og så udlejede forretningen også ”de meget anerkendte stærke Star budcykler” til andre forretninger.

I markedsføringen slog Odense Cykle- og Gummilager ofte på, at man altid kunne få et godt tilbud hos dem, da man ikke betalte butiksleje og derfor altid var billigst. Odense Cykle- og Gummilager lukkede omkring 1945, og H.C. Christensen flyttede til Gentofte.

Andre cykelhandlere stod dog klar til at tage over. F.eks. åbnede Leopold Grønning forretning på Skibhusvej 146 i 1949. Her blev lavet Skandsen-cykler, som var et mærke, han havde arvet efter faderens forretning. Grønning lavede blandt andet et eksklusivt racerstel til nogle af efterkrigstidens cykelstjerner. Stellene blev bygget efter mål, og da Grønning lavede cykler til Odenses største cykelnavn i 1950’erne, Palle Lykke, steg efterspørgslen.

Blandt dem, der arbejdede for Grønning, var Haagen Christensen. Han sagde i 1956 sit job op og begyndte sin egen cykelfabrikation i en kælderforretning i Læssøegade. Her blev der lavet Vitesse-cykler.

Sæsonen 1956 gav Palle Lykke hans store gennembrud som cykelrytter. I anledning af en helt forrygende sæsonstart lavede Fyens Stiftstidende et længere interview. Billedet er taget på hans arbejdsplads, Skandsen Cykler på Skibhusvej, hvor haner fotograferet sammen med sin arbejdsgiver Leopold Grønning (Stadsarkivet).