Et barn af oplysningstiden

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

Forsiden af første nummer af Fyens Stiftstidende fra 3. januar 1772 – altså for 250 år siden. Først efter 80 års udgivelse blev navnet på avisen til det, vi kender i dag. Træsnittet på forsiden med træk fra Odenses byvåben optog halvdelen af forsiden, og formatet på avisen svarede i begyndelsen nogenlunde til vor tids billigbøgers (Stadsarkivet).

Mandag den 3. januar 2022 var det 250 år, siden det første nummer af Fyens Stiftstidende udkom. Den havde ved grundlæggelsen det mindre mundrette navn Kongelig privilegerede Odense Adresse-Contoirs Efterretninger, og det var først fra 1852, at avisen fik sit nuværende navn.

Odense havde i 1772 længe været et kulturelt centrum i provinsen, og det var også her, den første fynske avis i 1735 var blevet udgivet. Avisen fik ikke tilstrækkelig opbakning, for den manglede et tilstrækkeligt stort læsende publikum, og det var først, da en skolelærersøn fra Hjallese, Christian Gormsen Biering, i 1771 opnåede kongeligt privilegium til at drive trykkeri og adressekontor i Odense, at en levedygtig avis nærmede sig sin realisering. Der var på den tid kun én avis i provinsen, nemlig Aalborg Stiftstidende, som var begyndt at udkomme i 1767, og der var ikke noget formelt krav om, at man også skulle have privilegium til at udgive en avis.

Fyens Stiftstidendes fødsel faldt sammen med Struensees korte regeringsperiode i Danmark. I 1770 proklameredes trykkefriheden, og allerede i slutningen af november 1771 udsendte Biering en reklame for den kommende avis. Det var tydeligt, at han her udnyttede den lærdom, han havde fået ved at være ansat nogle år på et adressekontor i hovedstaden. Her udgav hans læremester nemlig en avis, som hurtigt var slået an, og nu ville Biering prøve det samme på sin hjemegn. Meningen var, skrev Biering, at ”hver brav mands flid og kundskab kan blive udbredt til almindelig nytte”. Avisudgivelsen var således et indslag i oplysningstiden, og da naturen var uudtømmelig, ville der aldrig komme til at mangle emner til behandling i avisen. Det har jo vist sig at holde stik! Men for en sikkerheds skyld opfordrede han dog de fremtidige læsere til at indsende, hvad de måtte ligge inde med.

Bierings program var omfangsrigt. Der skulle være afhandlinger inden for teologi og jura og behandling af moralske spørgsmål, ligesom avisen skulle være åben for økonomiske afhandlinger. Endvidere skulle købstædernes vilkår og problemer skildres – Biering forstod således med det samme, at det først og fremmest var i byerne, avisen skulle finde sine læsere. Meget andet blev fremhævet, men det meste havde, set med vor tids øjne, tidsskriftskarakter. Det nyhedsprægede stof omkring dødsfald og bryllupper og om rejsende til og fra Odense samt nyheder fra ind- og udland skulle optage mindre plads, og byens egne nyheder kom til at fylde ganske lidt i de første år. Byen var endnu så lille, at man ikke behøvede en avis for at følge med i, hvad der skete.

Oluf Bagers mødrene gård, Nørregade 29, til venstre i billedet. Det var her, Christian Gormsen Biering fra 1772 udgav Fyens Stiftstidende. Han døde allerede i december 1776, men hans enke fortsatte en tid med udgivelsen, adressekontoret og bogtrykkeriet (Stadsarkivet).

Endelig skulle avisen bringe annoncer. Den skulle i begyndelsen udkomme en gang om ugen og koste 1 rigsdaler om året – dog lidt mere, hvis man boede uden for Odense. Man kunne tegne abonnement hos postmestrene landet over, men i Odense kunne man blot henvende sig hos Biering selv. Han holdt med sin virksomhed til i Nørregade 29, Oluf Bagers mødrene gård.