Et sandt triumftog

B0012591c

ØK’s motorskib Skt. Thomas anløber her Englandskajen i Odense Havn 13. april 1919, fyldt til bristepunktet af løsladte sønderjyske krigsfanger – tilsvarende transporter kom i hvert fald til København, Aalborg, Randers, Vejle, Esbjerg og Nyborg (Stadsarkivet).

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

Da motorskibet Skt. Thomas søndag den 13. april 1919 anløb Englandskajen i Odense, var 15.-20.000 tilskuere samlet. Borgmester J.L. Christensen bød på kajen velkommen til sønderjyderne, der var sluppet ud af krigsfangenskabet: ”Vi danske, der lever trygt herhjemme, kan kun bringe jer en fattig tak for udholdenheden gennem de mange år”, hed det blandt andet, og dermed tænkte borgmesteren ikke kun på krigsårene, men også på tiden siden 1864.

En af sønderjyderne takkede for modtagelsen, og kort efter gik optoget gennem byen med soldaterforeninger og faner i spidsen, fulgt af regimentsmusikken. Til sidst kom sønderjyderne. Ruten gik ad Nørrebro, Østre Stationsvej, Kongensgade og Vestergade og til sidst til kasernen på Sdr. Boulevard. Overalt hang folk i vinduerne og bidrog til jubelen. På kasernen fik sønderjyderne et varmt bad og blev iklædt nyt tøj fra inderst til yderst. Endelig fik de hver en konvolut med 25 kr. stukket i hånden – svarende til 17-18 timelønninger for en ufaglært arbejder. Sønderjyderne blev derefter privat indkvarteret, og der havde nærmest været kamp om at være blandt de heldige værter i de tre dage, sønderjyderne kom til at opholde sig i Odense. En mand truede således med proces mod arrangementskomiteen, fordi han ikke havde fået en sønderjysk gæst!

Mandag begyndte programmet med gudstjeneste i Skt. Knuds Kirke, efterfulgt af frokost på Grand Hotel. Derefter kunne sønderjyderne se sig om i byen eller foretage indkøb – og trods rationeringen havde sønderjyderne ekstraordinært fået udleveret kort, så de kunne købe op til 20 kilo fødevarer pr. person – flæsk, smør, mel, sukker o.lign.

Om aftenen var der sammenkomst på Fyns Forsamlingshus, arrangeret af to nationale foreninger. Der var blandt andet optræden af kor fra Mulernes Legatskole og Frk. Wintelers Pigeskole, og der blev sunget fædrelandssange i ét væk. Også talelysten var stor, så festen kunne først afsluttes efter midnat, mere end en time efter officiel lukketid.

Tirsdagens program blev indledt med et besøg på Albanibryggeriet. Her blev sønderjyderne vist rundt og til sidst bænket ved ”en lille morgenforfriskning”, bestående af smørrebrød og ”rigelige mængder af bryggeriets gode øl til at fugte ganerne”. Bryggeriets inspektør, Oluf Schiøtz, talte om sønderjydernes respekt for det danske flag, og til hver af deltagerne var der et lille Dannebrogsflag i silke. Tirsdag eftermiddag kunne de løsladte krigsfanger afhente deres nu desinficerede militære ”kluns” på kasernen, og her var der også gavepakker til at tage med hjem.

Det officielle program sluttede tirsdag aften med byrådets fest på Fyns Forsamlingshus for de sønderjyske gæster. Der var ca. 400 deltagere, som fik fisketarteletter, oksesteg og lagkage, og mange af talerne kredsede om den genforening, som man nu øjnede i horisonten.

Onsdag morgen tog de fleste af sønderjyderne hjem, ”og da toget satte sig i bevægelse, lød der drønende hurraråb for Sønderjylland”. Der kom krigsfangetransporter til mindst syv danske byer, og Odense var nr. 1 på listen efter København – angiveligt fordi krigsfangearbejdet havde nydt stor tilslutning i byen.