Et spirende erhverv

b36691c

Torvekone på sin stadeplads på Sortebrødre Torv i begyndelsen af 1960’erne. Torvehandelen har lange traditioner i Odense, det var her odenseanerne købte frugt, grønt og blomster (Valther Madsen fot., Stadsarkivet).

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

”Selve navnet Fyn betyder fin, og det vil så meget sige, at Fyn, det er en have fin for hele Danmarks rige”, skrev H.C. Andersen i 1831. Fyn er siden ofte blev kaldt Danmarks Have, og Fyn og Odense er stadig kendt for sine mange og store gartnerier.

Fyn har været begunstiget af et klima, der har skabt gode betingelser for gartneri og frugtavl. Især omkring Odense har gartnerierhvervet udfoldet sig i bemærkelsesværdig grad. Måske var det den livlige torvehandel, der skabte grobund for gartnerne? Odenses torvehandel blev i hvert fald sidst i 1800-tallet kaldt for den største i Danmark. Der var mange gartnere om buddet, og de leverede frugt og grønt til byens borgere, men også til grossister, der kom fra nær og fjern.

Det at dyrke frugt og grønt var i 1800-tallet mest en bibeskæftigelse. Bønder og husmænd solgte deres overskydende produktion på torve. De første gartnerier dukkede sidst i 1800-tallet op i Stige, men efterhånden kom andre dele af Odenses opland med. Gartnerierne begyndte også at have drivhuse, så sæsonen blev udvidet, og man var mindre følsom over for klimaet. Drivhusene blev især efter 2. verdenskrig dominerende. I 1966 var der på Fyn næsten 2 mio. m2 under drivhusglas, hvilket var mere end en tidobling siden 1930.

Med inspiration fra andelsbevægelsen gik mange gartnerier i og omkring Odense i slutningen af 1920’erne sammen om at danne salgsforeningen GASA, som fik stor betydning for gartneriernes vækst. GASA overtog besværet med at finde kunder og sælge medlemmernes afgrøder til gennemskuelige priser, mens gartnerne kunne koncentrere sig om at dyrke deres grøntsager, frugt og blomster. Det udviklede gartnerierne og satte gang i en specialisering, som skabte yderligere vækst.

De fleste gartnere bakkede op om GASA, hvor alle vigtige beslutninger blev truffet i fællesskab, og i efterkrigstiden udviklede gartnerierhvervet sig så voldsomt, at det år efter år lå i toppen af fynsk erhvervsliv. De fynske blomstergartnere fik også skabt et stort eksporteventyr, da de solgte til det meste af Europa.

GASA blev efterhånden delt i to grene. Grøntsagsgartnerne solgte mest til hjemmemarkedet, mens blomstergartnerne i stor stil eksporterede til udlandet. Derfor blev GASA sidst i 1970’erne delt i henholdsvis en blomster- og en grøntsagsafdeling.

En tur på torvet i Odense en onsdag eller lørdag formiddag i 2020 er en noget anden oplevelse end i 1929, da GASA blev stiftet. I 1920’erne var antallet af grøntsags- og blomstergartnere på torvet i Odense tæt på 200. I dag er der kun ganske få tilbage. Det er ikke længere her, fynboerne køber deres varer. I dag er det gerne i supermarkederne. Der er sket en koncentration af handelen og det samme gælder for gartnerierne. En gang var der mange gartnerier på Fyn og i Odenseområdet. I dag er der færre, men de, der er tilbage, er typisk meget store.

Teksten bygger på en netop udkommet bog, Danmarks grønne have, af Jens Åge S. Petersen.