Farvel sporvogn

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

Den 1. juli 1952 blev Odenses sporvogne taget ud af drift og erstattet med busser. Som det ses, benyttede mange mennesker sig af muligheden for at få en sidste tur. I baggrunden ses de nye dieselbusser på Flakhaven (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

Bussernes sejr over sporvognene var den 1. juli 1952 en kendsgerning. Odense fejrede sporvognenes endeligt og bussernes indtog med taler og flag. Siden 1911 havde sporvognene været en fast bestanddel af byens gadebillede, men nu var det slut.

Det var en skelsættende ændring i bytrafikken, sagde borgmester Werner i sin tale. Sporvognene ”forsvinder for bestandig og afløses af de til dato mest moderne bytrafikmidler, nemlig stål-dieselbusser”. Busserne kom godt fra start. ”Det var, som hele byen skulle prøve de nye linjer og de nye vogne”, skrev Fyens Stiftstidende og fortsatte, ”og skal man stille bussernes horoskop på grundlag af den første dags trafik, kan man regne med en kæmpesucces”.

I slutningen af juni 1952 sang byens sporvognstrafik sit allersidste vers. Hér ses sidste sporvognsafgang mod Hunderup Skov, mens afløsere – dieselbussen – holder klar i baggrunden (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

Fra morgenstunden fejrede man afskeden med sporvognene. Solen skinnede, og flagene var hejst på rådhuset til ære for de nye busser og de mange nye buslinjer. Alle busserne var pyntet med små flag, og begejstrede folk smed blomster ind til nogle af buschaufførerne. Avisen var imponeret over tempoet, som busdriften blev afviklet i: ”Det var næsten som at være til speedway”, så raskt gik det. Der var vist ingen, der savnede de gamle rumlekasser, lød konklusionen.

Odense Bytrafik havde indbudt til en sidste, gratis tur med sporvognene. Tre sporvognstog var opmarcheret ved Hunderup Skovs endestation, og der var sort af mennesker. Alle ville gerne være en del af det historiske øjeblik og med på den allersidste tur, og de tre sporvogne blev hurtigt fyldt til randen. Folk hang i stropperne og trådte hinanden over tæerne. Både hovedvognen og bivognene var blevet pyntet af Gartnernes Salgsforening i nattens løb. Sporvognsselskabets bestyrelse tog plads i den sidste vogn sammen med enkelte indbudte. ”Ja, så mange passagerer har vi ikke haft siden krigen”, lød det fra selskabets formand.

En overdådigt blomstersmykket række af sporvogne er her ude på den uigenkaldeligt sidste tur på skinner i Odense. Den blev fulgt af mange af byens borgere – her ses den på hjørnet mellem Jagtvej og Hunderupvej (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

Vognstyrer Rasmussen, der havde kørt en af de første vogne for over 40 år siden, fik æren af at køre den sidste sporvogn i remisen. ”Det er en stor dag også for mig, at jeg har fået lov til at køre den sidste vogn”, lød det fra Rasmussen, der fortsatte: ”Jeg kan huske, at en af de værste plager i begyndelsen var de mange gratister. Det var drengene, som hoppede ind på bagperronen – dengang var der ingen døre, men kun en lav gitterlåge – og sprang af igen, inden vi kunne komme derud”. Andre snød ved at betale med bukseknapper i stedet for mønter.

Mens odenseanerne tog de nye busser i besiddelse, festede de indbudte i Restaurant Skoven. Odense Kommune havde investeret 4½ million kroner i den nye ordning og det midt i en tid, hvor det var vanskeligt at stampe penge frem. Borgmester Werner var godt klar over, at der ville komme kritik fra utilfredse borgere, og han gav selv et eksempel: ”Jeg er flyttet ud til Drewsensvej, hvor der var et udmærket stoppested under den gamle ordning. Det er væk nu, men til gengæld er der kommet et uden for min gamle bolig på Store Glasvej”.