af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen
Fisketorvet er ved at blive ”genskabt” som et lukket torv, og derfor kan vi passende kaste et blik på torvets blodige forhistorie. Her har mange odenseanere gennem årene fået et ordentligt lag tæsk.
Fortidens straffe var skruet sammen, så de var forbundet med ydmygelse og ærekrænkelse. F.eks. foregik afstraffelsen i fuld offentlighed til skræk og advarsel for befolkningen. Det gjaldt f.eks. kagstrygning – som var offentlig piskning på forbryderens blottede ryg.
I Odense stod kagen midt på Fisketorvet. På Braunius’ kort over Odense fra 1593 ser man, at torvet blev omtalt både som hjemsted for bytinget og som fisketorv. Men det var også her, at byens kag stod. Kagen var en pæl, der blev brugt til afstraffelse af forbrydere. I Odense synes kagen udformet som en kriger i fuld udrustning, hvilket vist ikke var så usædvanligt.
Blandt dem, der blev straffet med kagstrygning, var tyveknægte og løsagtige kvinder. Det var en meget almindelig straf for prostituerede, der efter den offentlige piskning blev fordrevet fra byen. Efter reformationen skærpede øvrigheden kursen mod løsagtige kvinder, og de blev ofte kagstrøget.
Kagen ses endnu på kortet over Odense i Resens Atlas fra 1677. For at publikum bedre kunne se kagstrygningen, var støtten anbragt på en forhøjning. Kagen blev vistnok stående på Fisketorvet til omkring 1800, hvorefter den blev flyttet til Heden uden for Vesterport.
Skampælen havde både halsjern og lænker. Kagstrygning var en alvorlig straf, som for evigt gjorde den straffede til samfundets udskud. Da Cort Pottemager i 1635 ville gifte sig med Anne Jensdatter, stod han til at miste sit borgerskab og at måtte rømme byen, fordi hun tidligere var kagstrøget for hor.
I 1772 blev en dragon, nordmanden Hans Olsen Busch, dømt i en tyverisag. Han var kommet til Danmark i 1760 og blevet hvervet til hæren. Siden blev han tjener hos regimentskvartermester Peder Brinch i Odense.
Mens han tjente hos kvartermesteren, så han sit snit til at få lavet en ekstra nøgle til dennes pengekasse. Med mellemrum hentede han småbeløb i kassen, tilsyneladende uden at det blev opdaget. Da han havde forladt tjenesten, blev han dog fristet til at lave indbrud og stjal da 340 rigsdaler. De mange penge brugte han på ødselhed i klædedragt og levemåde og på spil og druk.
Han fortalte omgivelserne, at han havde arvet, men efterhånden begyndte jorden at brænde under ham, og i maj 1772 ville han tage flugten. Han blev dog arresteret, bragt til arresten i Odense og tilstod straks alt. Dommen lød på kagstrygning og arbejde i ”jern på livstid” i Nyborg. Den 9. juli 1772 blev han kagstrøget og siden ført til Nyborg.
Den offentlige piskning blev ofte ledsaget af brændemærkning. Her brændte bødlen med et gloende tang byens våbenmærke, liljen, på offerets pande. Den praksis forsvandt fra dansk lovgivning i 1840, mens kagstrygning blev officielt slettet af straffeloven i 1866 – på det tidspunkt havde den drakoniske straf overlevet sig selv.
Om Odense 