Fjordens Dag

B0064508c

Fjordens Dag bød allerede det første år i 1991 på masser af oplevelser, hvad enten man cyklede eller sejlede i tømmerflåde. Selv om regnen væltede ned, fandt mange vej til Odense Fjord (Steen Heiberg fot., Stadsarkivet).

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

Der var lagt op til det helt store den 22. september 1991, da man for første gang afholdt Fjordens Dag. Mange ville en tur til Vigelsø – enten fra Klintebjerg eller fra Munkebo. Lystfiskerskibet Cathrine K af Nyborg var lejet, så folk kunne blive sejlet fra Lindø og ud på fjorden. Vigelsø-turen var meget populær, og initiativet nærmest druknede i sin egen succes. Selv om regnen fossede ned, strømmede fynboerne til, og knap 500 nåede at blive sejlet til øen, før der blev lukket.

Heldigvis bød dagen på mange andre aktiviteter. Rundt om fjorden piblede det op med alverdens oplevelser. Regnen fjernende hverken duften af røgede sild, de glade råb fra kano-roerne eller hammerslagene fra knivsmeden.

Folk tog fjorden til sig, og den kolossale opbakning fjernede al tvivl om, hvorvidt Fjordens Dag skulle være en tilbagevendende årlig begivenhed.

Fjordens Dag var en direkte udløber af den såkaldte Brundtland Kampagne, ”Vor Fælles Fremtid”. Allerede i 1987 fremlagde Norges daværende statsminister Gro Harlem Brundtland for FN en historisk miljørapport, der fortalte om katastrofale forandringer i atmosfæren, dyrelivet og plantelivet, og at menneskeheden slet ikke kunne hamle op med ødelæggelserne. Så klar var beskeden. ”Menneskeheden er ved en skillevej. Vi kan forandre klodens miljø,” sagde Brundtland. Rapporten udløste en international miljødebat og førte til flere miljøinitiativer.

I efterkrigstiden havde industrialiseringen taget fart, og man begyndte at bide mærke i, at det moderne samfunds produktion havde flere miljømæssige skyggesider som global opvarmning, syreregn og skovdød.

B0064509c

Tegn naturen, lød en af konkurrencerne ved Fjordens Dag i 1991, og mange tog imod opfordringen. Nogle var dog kun interesserede tilskuere. Regnvejret var gråt og vådt, men det hele blev lyst op af de farvestrålende regnjakker (Steen Heiberg fot., Stadsarkivet).

I Danmark blev en såkaldt Brundtland-kampagne indledt i 1989. Den skulle skabe en folkelig bevidsthed om, hvad bæredygtig udvikling var.
Lokalt havde Odense Fjord længe være plaget af stigende forurening, og selv om meget var sket allerede før Vandplanens vedtagelse i 1987, så var landbrugets udledninger og forureningen fra lossepladsen ved Stige Ø stadig et problem. Men nu ville man trække naturinteresserede af hus. De skulle ud til fjorden.

En flok fynske ungdomsskoleledere og andre venner af naturen havde fundet sammen for at tilrettelægge den første Fjordens Dag. På Klintebjerg Efterskole blev der i april holdt en miljøkonference for ”20 miljøildsjæle”, som deltagerne blev kaldt. Nu skulle fjorden fejres.

Kimen til Fjordens Dag var lagt, og allerede fra første år tog fynboerne godt imod arrangementet. Utallige institutioner, foreninger, skoler og enkeltpersoner gav et nap med for at skabe oplevelser for de mange besøgende.

Med Fjordens Dag ville initiativtagerne gerne sætte fokus på fjorden som en enestående naturperle. Der var dog også interessemodsætninger. Nogle ville helst opleve en uberørt natur, mens andre oplevede fjorden som omdrejningspunkt for et aktivt fritidsliv, og den slags kunne slide på naturen. Alle var dog enige om, at Fjordens Dag kunne være med til at åbne manges øjne for de utrolige muligheder, som Odense Fjord rummede for fritidsliv og naturoplevelser. ”Vi vil give folk gode oplevelser, så de kommer til at holde lige så meget af Odense Fjord, som vi selv gør”, sagde forstander Martin Klitgaard, Klintebjerg.