Flagholdere på rådhuset

Turistbrochure "Odense von Heute".
Forside af turistbrochure fra 1950’erne, hvor tegneren har været klar over, hvad der var meningen med de fem flagholdere (Lokalhistorisk Bibliotek).
Flagholder på Odense Rådhus
Nærbillede af en af de fem flagholdere på rådhusets sydfacade (Claus Thøgersen fot., Stadsarkivet).

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

Står man ved nedgangen til Eventyrhaven og kigger mod rådhuset, vil man øverst på facaden over byrådssalens vinduer se fem flagholdere, udformet som kvindeskikkelser med krone og med en buket blomster i hænderne. Flagholderne kommer i brug på tirsdag, når det er Nordens Dag.

Efter sigende er flagholderne et billede på de fynske piger, uden tvivl skabt til stedet efter ønske fra rådhusudvidelsens arkitekt, Bent Helweg-Møller. Billedhuggeren Henrik Starcke har skabt dem – ligesom det er ham, der har udformet den stentøjsløve, der vogter over indgangen til rådhuset fra øst.

Når Helweg-Møller mente, at der skulle kunne flages fra rådhusets sydside, hang det sammen med hans antipati mod rådhusets gamle facade ud mod Flakhaven fra 1880’erne. Denne facade med rødder i italiensk middelalderarkitektur var ikke i høj kurs, efter at funktionalismen havde fået overtaget inden for arkitekturen, og Helweg-Møller havde da også et brændende ønske om, at pladsen syd for rådhuset, Skt. Knuds Plads, skulle bruges til fremtidige markeringer af væsentlige begivenheder. Det skete første gang i maj 1955, lige efter indvielsen af det ombyggede rådhus, da man brugte pladsen til at mindes 10-året for befrielsen, men mødet her blev vist aldrig gentaget. Mange syntes og synes stadig, at facaden mod Flakhaven er mere spændende end facaden mod Eventyrhaven, og da Helweg-Møller døde i 1956, hørte man ikke rigtigt mere til den kamp, der også kunne have kostet Flakhaven-facaden livet.

Frimærker for Nordens Dag
Nordens Dag blev i 1956 bl.a. markeret af udgivelsen af to frimærker i hvert af de nordiske lande – alle med disse fem svaner, som blev brugt som symbol for Norden (Stadsarkivet).

Antallet af flagholdere på rådhusets sydside passede som fod i hose til de fem nordiske landes flag, og det var uden tvivl afstemt med Odenses daværende borgmester, I.Vilh. Werner, der i flere omgange også var formand for den lokale afdeling af Foreningen Norden. Den blev oprettet i 1939, og borgmesteren sad i bestyrelsen i hele 25 år. Da Nordens Dag blev markeret i Odense den 30. oktober 1956, vajede de fem nordiske landes flag da også fra Henrik Starckes nye flagholdere.

Nordens Dag blev første gang afholdt i de nordiske lande i 1936, men i 1950’erne blev arrangementet taget op igen. Det store opsving, Foreningen Norden havde fået under og efter besættelsen, skulle udbygges. Et nordisk forsvarssamarbejde var ganske vist ikke blevet til noget, og Danmark var i stedet blevet medlem af NATO, men på andre områder var der fremgang i det nordiske samarbejde. Nordisk Råd blev oprettet i 1953. Pastvangen for nordiske statsborgere var afskaffet ved rejser mellem landene året før, og i 1954 blev det reglen, at nordiske statsborgere ikke længere skulle søge om arbejds- og opholdstilladelse ved flytning til et af de andre nordiske lande. Venskabsbytanken og venskabsbyrejser spillede stadig en stor rolle i et samfund, hvor mange endnu ikke havde været uden for landets grænser, og både landsforeningen og den odenseanske lokalafdeling kunne melde om rekordmedlemstal i 1950’erne – på det højeste var der over 3.000 medlemmer i lokalforeningen. Siden den tid har meget ændret sig, men den nordiske familie og samhørigheden eksisterer stadig trods forskellige tilbageslag.