Flagstangsholdere i Kongensgade

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

Kongensgade set fra Vestergade mod Østre Stationsvej ca. 1915. De nye Dannebrogsflag er kommet i brug (Stadsarkivet).

Hvorfor har mange af husene i Kongensgade en væghængt flagstangsholder i første sals højde? Sådan omtrent lyder et spørgsmål fra en avislæser, der selv har spekuleret på, om husene så at sige var født med holderne.

Det er nu ikke sådan, at tingene hænger sammen. Der er derimod tale om et initiativ fra Kongensgadeforeningen, der vist nok var Danmarks første gadeforening. Foreningen blev dannet i februar 1909 af en kreds af grundejere, butiksindehavere og beboere i Kongensgade, og anledningen til stiftelsen var planerne om at flytte banegården længere mod øst. Gadens mange handlende frygtede, at flytningen ville gå ud over deres omsætning. Derfor skulle foreningen arbejde imod flytteplanerne, men det blev en kamp, som foreningen ikke vandt. Men derudover ville man arbejde med det formål ”at gøre en positiv indsats for gaden og dens beboere”. Foreningen kom især til at arbejde for gadens forskønnelse og skiftede derfor senere navn til Foreningen for Kongensgades Forskønnelse.

Nogle var skeptiske over for den nye gadeforening, da der jo kunne blive ”krig” med beboerne i andre gader. Der var dog ikke grund til bekymring, og foreningens bestyrelse forsikrede om, at man ikke havde i sinde at ”skabe en by i byen”. Det handlede ene og alene om at arbejde for Kongensgades forskønnelse og skabe gode vilkår for de forretningsdrivende og deres kunder.

Kongensgadeforeningen var byens første gadeforening, men i mellemkrigsårene kom Vestergadeforeningen, Overgadeforeningen, Dronningensgadeforeningen, Nørregadeforeningen, Foreningen Østre Bydel og Vesterbroforeningen til.

I 1944 fejrede Kongensgadeforeningen 35 års fødselsdag, og så blev Dannebrogsflagene igen luftet, men nu var flagene monteret på gadens bygninger – den dag i dag kan man se flagholderne på mange af Kongensgades bygninger (Stadsarkivet).

Gadeforeningen fik stor betydning for Kongensgades udvikling. Allerede tidligt drøftede man et køb af flag og skabelsen af en flagallé gennem hele Kongensgade, og i 1912 besluttede man at gøre noget ved sagen. Der blev anskaffet 50 flag og stænger – og i 1914 købte man endnu flere flag. På festdage blev Kongensgade nu udsmykket med flag langs fortovskanten.

Sådan var det i flere år, men trafikken tog til i Kongensgade, og flagene blev efterhånden et problem. I 1929 bad politimester H. Seldorf derfor om, at flagningen blev indskrænket af hensyn til færdselssikkerheden. Da sagen også berørte Vestergade- og Nørregadeforeningen, blev de også inddraget, så man fik ensartede retningslinjer. Det blev vedtaget, at man kun flagede på kongens fødselsdag, rundskuedagen, H.C. Andersens fødselsdag, ved skyttelaugsfester og ved kongebesøg.

Men hensynet til færdslen blev ved med at spøge, og i 1939 var den gal igen. Politiet ønskede nu flagstængerne rykket ind til husmuren, og sådan blev det, men medlemmerne var ikke begejstrede. Derfor foreslog ingeniør Valdemar Tørring, at flagene blev hængt på husmurene, ligesom det var tilfældet i Vestergade. Når flagene kom op i 1. sals højde, kunne de ikke genere trafikken, og ”efter manges mening” tog det sig bedre ud end på de mange flagstænger. Og sådan blev det. De nødvendige flagstænger og holdere blev købt, så synet af Kongensgade i sin festdragt blev som i ”i gamle dage”, som det hedder i foreningens jubilæumsskrift fra 1944. Ingeniør Tørring var i øvrigt foreningens flaginspektør!