Første kvinde fra Fyn i Folketinget

Petra Petersen var en ledende skikkelse i den kommunistiske modstandsbevægelse og i produktionen af det illegale blad Trods Alt. Her er nu fotograferet sammen med hendes mand Alex Petersen og Alfred Lunde, der alle var medlemmer af DKP’s afdeling i Odense. På denne rekonstruktion fra efter krigen er de øjensynligt i færd med at redigere Trods Alt (Stadsarkivet).

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

Blandt de kvinder, der nu får en mindetavle på Odense Rådhus, er modstandskvinden og folketingsmedlemmet Petra Petersen (1901-1989).

Hun blev født som den næstyngste af 10 søskende i et radikalt lærerhjem i Nr. Højrup på Nordfyn, og i hjemmet blev der diskuteret livligt. Det kom til at præge hele hendes liv. Efter endt skolegang arbejdede Petra nogle år på kontor, men da hun blev gift og fik et barn, blev hun hjemmegående.

I midten af 1930’erne meldte hun sig ind i kommunistpartiet og fulgte dermed i flere af sine søskendes fodspor. Hun blev hurtigt kasserer i partiets lokalafdeling og engageret i kommunisternes hjælpearbejde, der både gjaldt indsatsen i den spanske borgerkrig og var rettet mod tyskere, som var på flugt fra Hitlers forfølgelser.

Da Nazityskland den 22. juni 1941 angreb Sovjetunionen, krævede tyskerne, at dansk politi arresterede ledende kommunister. Samme dag blev otte kommunister i Odense arresteret, heriblandt Petra Petersen. I modsætning til flere af de andre arresterede blev hun løsladt med besked om at gå hjem og passe sig selv – og holde sig langt væk fra politik. Det gjorde hun imidlertid ikke. Hun gik straks ind i modstandsarbejdet og kom snart til at spille en rolle i både trykning og fordeling af illegale blade, ikke mindst da kommunisterne i Odense i 1942 begyndte at udgive deres helt eget blad, Trods Alt, som hun både var med til at redigere og fremstille.

Petra Petersen på talerstolen ved et politisk møde på Odense Atletikstadion i juni 1945. Senere på året blev hun valgt til folketinget og hun sad en periode også i Odense Byråd (Stadsarkivet).

Petra Petersen besad et meget veludviklet organisationstalent. Midt under krigen blev hun formand for partiets illegale lokale ledelse, og fra marts 1944 måtte hun leve under jorden, da hun var eftersøgt af Gestapo.

Kvinders rolle i modstandsbevægelsen har ofte været overset, men mange deltog f.eks. i fordeling af illegale blade, som kurerer eller i forbindelse med at skaffe logi til eftersøgte modstandsfolk. Derimod deltog de sjældent aktivt i sabotage. Petra Petersens indsats for at bistå de familier, hvor manden var gået under jorden eller blevet pågrebet, blev legendarisk. Pludselig hang der en lille pakke på dørhåndtaget med et par sokker eller en pose med et par æbler. Så vidste man, at Petra havde været forbi.

Efter krigen gik Petra Petersen for alvor ind i politik. Hun fortsatte som formand for DKP i Odense, og med 6.483 personlige stemmer blev hun i 1945 valgt til Folketinget – og blev dermed den første fynske kvinde, der kunne sætte sig til rette i folketingssalen. Hun fortsatte som folketingsmedlem, indtil kommunisterne i 1960 gled ud, selv om hun længe inden havde forsøgt at få lov at stoppe. I Folketinget fortsatte hun kampen for kvinder og børns ve og vel. Hendes mærkesager var f.eks. en særlig moderskabsydelse, der skulle sikre kvinden økonomisk hjælp og støtte ved fødslen – noget som i 1950’erne endnu var meget kontroversielt. Hun talte også varmt for fødeklinikker uden brugerbetaling. Endelig deltog hun efter befrielsen i det sociale arbejde for tidligere modstandsfolk, både lokalt og på landsplan.