Fra cykler til høreapparater

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

Annonce fra Odense Vejviser 1889. Cyklen er en såkaldt velocipede. I senere annoncer vises en safety-cykel, og virksomheden kaldes nu symaskine- og cyklefabrik (Stadsarkivet).

I 1854 etablerede den nyudlærte urmager Hans Stefan Anthon Ludvig Demant sig i Odense. Produktion af ure var et traditionelt erhverv, og urmageren var klar over, at der skulle noget andet til, hvis han skulle have succes. Det andet blev præsenteret på verdensudstillingen i Paris i 1855. Her blev de første amerikanske symaskiner udstillet. Symaskinen var stort set ukendt i Danmark, og først omkring 1860 dukkede de første amerikanske symaskiner op i Odense.

Demant var fra begyndelsen fascineret af dem og besluttede sig for at lave symaskiner i Odense. Rent håndværksmæssigt var der ikke så langt fra produktion af ure til produktion af symaskiner – de odenseanske symaskiner fik dog hård konkurrence fra det amerikanske firma Singer, der efterhånden fik et vidt forgrenet net af agenter i hele Danmark.

H.J.F. Demant i sin bedste alder – foto formentlig fra 1890’erne (Oticon).

Demant besluttede sig for igen at udvide og omstille sin produktion og følge den generelle industrielle udvikling. Nu begyndte han at producere cykler. Det var langt hen ad vejen de samme værktøjer og maskiner, der blev brugt ved cykelproduktionen, som blev anvendt ved symaskineproduktion, så det var en forholdsvis nem omstilling. De første cykler, der trillede ud fra fabrikken, var såkaldte velocipeder – eller væltepetere – med stort forhjul og pedaler direkte på hjulet. Cykler med kædetræk – kaldet safety-cykler grundet deres mindre højde – dukkede først op i slutningen af 1880’erne.

Demant var begejstret for cykling og var selv aktiv i den lokale Odense Bicycle Club – en årrække som bestyrelsesmedlem og formand. I 1895 og 1897 blev der afholdt cykeludstillinger i Industripalæet, og Demant var involveret i tilrettelæggelsen. Demant udstillede selv cykler, der dog blev betegnet som en anelse gammeldags, men til gengæld var de omhyggeligt og smukt udført. Her blev Demant i øvrigt omtalt som en af landets første cykelfabrikanter.

I 1897 døde Demant. Han havde ikke selv børn, og det blev nevøen, Hans Demant, der overtog symaskine- og cykelvirksomheden. Med den nye ejer fik virksomheden også et nyt fokus.

Nevøens kone, Camilla, fik nemlig problemer med hørelsen. En konsultation hos fremtrædende læger i udlandet gav intet resultat. Men så lancerede en ung amerikaner, Miller Reese Hutchinson, i 1899 det første kommercielle elektriske høreapparat, som fik sit gennembrud, da den engelske kronprinsesse Alexandra, som var danskfødt, bar apparatet under kroningen i 1901. Demant hørte historien, tog til London og købte et høreapparat, og snart blev der solgt høreapparater fra Odense.

En del af Demants symaskinefabrik i Vindegade 76 blev i 1889 udparcelleret til Emil Neckelmann, der skabte sin første maskinfabrik. Ejendommen, der i tidens løb mistede skorstenen, findes stadig den dag i dag (Odense Bys Museer).

Et nyt guldæg var ladet i virksomhedens turban, og mens konkurrencen på cykler og symaskiner var benhård, så forholdt det sig helt anderledes med elektriske høreapparater. I 1904 blev der næsten ikke annonceret for Demantcykler længere, og den 1. september 1905 blev der bragt en notits: “Cykler! Restpartiet af cykler udsælges til fabrikationspris. H. Demant, Kongensgade 57”. Cykeleventyret var slut, et nyt kunne begynde.