Fra Dannebrog til altertavle

scan036

Det var stadig et dannebrogsflag, der ved mindegudstjenesten den 8. maj 1945 gjorde det ud for en altertavle i Odense Domkirke (Stadsarkivet).

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

I 1945 kom Claus Bergs altertavle tilbage på sin plads i Odense Domkirke. Den smukke og imponerende tavle havde under besættelsen været gemt bort for ikke at blive beskadiget ved bombeangreb eller andre krigshandlinger. Hele altertavlen havde været skilt ad og pakket ned og anbragt i domkirkens krypt – i øvrigt sammen med værdifulde arkivalier og bøger fra Landsarkivet i Jernbanegade. Men kirken skulle jo have en ”altertavle”, og derfor var der i stedet anbragt et stort Dannebrogsflag på altertavlens plads. Det gjorde det ud for en altertavle i besættelsesårene.

Efter besættelsen i april 1940 var det åbenbart for alle, at uvurderlig kulturarv kunne risikere at gå tabt, hvis danske kirker blev berørt af krigsbegivenheder, men allerede halvandet år før havde Nationalmuseet udarbejdet en liste over de mest værdifulde ting, som man burde gøre en særlig indsats for at beskytte. Det var derimod ikke realistisk at beskytte selve kirkebygningerne. I Odense Domkirke blev helgenskrinene og altertavlen udpeget som skatte af national værdi.

Det var dog de enkelte kirker, der selv skulle tage hånd om beskyttelsen. Domkirken fulgte rådet, og snart blev altertavlen med dens godt 300 figurer skilt ad og skjult i krypten sammen med helgenskrinene under et lag af sandsække.

FW000550 - Flemming Wedel Altertavle

Claus Bergs Altertavle var under besættelsen pakket væk, men i dag pryder den Odense Domkirke (Flemming Wedell fot., Stadsarkivet).

Det var ikke første gang, at Claus Bergs altertavle blev pillet ned, pakket sammen og flyttet rundt. Tavlen var oprindelig omkring 1520 skabt til Gråbrødre Kirke, der lå ved Gråbrødre Plads. Kirken blev udpeget som begravelseskirke for kong Hans og dronning Christine, og dronningen fik derfor billedskæreren Claus Berg til at lave den flotte altertavle, der på fodstykket viser den kongelige familie på rad og række. Men Gråbrødre Kirke forfaldt i århundrederne efter reformationen, og i 1804 hed det efter en inspektion af kirken, at den var så forfalden, at man ikke burde tillade at holde gudstjenester på stedet. Derfor blev kirken revet ned og inventaret solgt på auktion. Claus Bergs altertavle havnede til alt held i Vor Frue Kirke, hvor den imidlertid stod noget klemt. Først i 1885 blev den flyttet til domkirken.

Da Odense Domkirke i påsken 1941 skulle bruges til en såkaldt Deutsche Wehrmachts Gottesdienst, forlangte den tyske hærledelse flaget fjernet under gudstjenesten. Men det ville kordegn Einar Lohmann efter sigende ikke være med til. Flaget var nu menighedens altertavle, og det kunne ikke bare fjernes, lød forklaringen. Det bøjede værnemagten sig for, og efter en tid bortfaldt de tyske gudstjenester i domkirken helt.

I det hele taget faldt antallet af gudstjenester i domkirken under besættelsen, da brændselssituationen gjorde opvarmningen af det store rum nærmest umulig. Der blev i stedet holdt en række gudstjenester i konsistoriesalen.

Da byen den 8. maj 1945 holdt en stor mindehøjtidelighed for de faldne på Flakhaven og i Odense Domkirke, var det stadig Dannebrogsflaget, der kunne ses på altertavlens plads. Men midt i juni blev altertavlen genopstillet, og domkirken fik sit uvurderlige klenodie med dens mange udskårne figurer tilbage.