Fra Hempel til Dreyer

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

Et kig ind i familien Dreyers “have” ved Gråbrødre Plads i slutningen af 1800-tallet. Ejendomskomplekset blev udvidet mange gange under J.C. Dreyers ledelse. Til venstre ved Lille Gråbrødrestræde ses den bygning, der opførtes i 1866 af den lokale arkitekt C. Lendorf til privatbolig for familien Dreyer. Bygningen i tre etager mod Jernbanegade husede trykkeriet, og halvtagsbygningen ud mod haven blev opført i 1873. Bag træerne anes den tidligere udgiver, Søren Hempels tårn, kaldet Gråbrødrelille – beregnet til astronomiske observationer (Stadsarkivet).

Fyens Stiftstidendes første udgiver, Christian Gormsen Biering, døde allerede som 45-årig i 1776 efter knap fem års udgivervirksomhed, men hans enke fortsatte som bogtrykker og avisudgiver, indtil hun i 1779 solgte foretagendet til en tidligere Odenseapoteker, Peter von Westen.

Den nye ejer var langtfra noget forretningstalent, og det blev senere sagt om ham, at han ”mere udmærkede sig ved ordbram end ved grundighed”. I 1780 dukkede en konkurrerende avis op, og Odense blev således den første provinsby med to aviser. I kraft af sit privilegium havde Stiftstidende visse fordele, men både von Westen og hans to efterfølgere forlod hurtigt avisen. Konkurrencen var øjensynlig hård, og da markedet for aviser ikke var særligt stort, var der langtfra tale om nogen guldrandet forretning.

Det var først i 1797, da en ung lægesøn fra Faaborg, Søren Hempel (1775-1844), overtog avisen, bogtrykkeriet og adressekontoret, at der kom en fast hånd på avisens ror. I begyndelsen af Hempels periode var det dog ved at gå galt, for han havde overtaget foretagendet sammen med en indvandret østriger, der mest gjorde sig som flottenheimer. På fallittens rand overtog Hempel derfor i 1798 hele virksomheden, og derefter stod han uantastet for ledelsen frem til sin død. I alt fik Hempel således 47 år som avisudgiver. I sine yngre år var han grundlæggende frisindet og protesterede f.eks. mod en ny presselov, der gjorde det af med trykkefriheden. Han påtog sig mange opgaver i lokalsamfundet, men selv om han i perioder havde redaktører ansat, var han stadig den ledende kraft og kunne med tilfredshed se oplagstallet stige og Fyens Stiftstidende få overtaget i den lokale konkurrence.

Fyens Stiftstidendes udgiver fra 1862 var juristen J.C. Dreyer. Han blev hurtigt en af byens ledende skikkelser og sad et par år i Folketinget, men hele 24 år i Odense Byråd (1864-88). Han var i mange år blandt byens allerstørste skatteydere og blev i 1886 udnævnt til etatsråd (G.P. Jacobsen fot., Det Kongelige Bibliotek).

I sine senere år, hvor Hempel eksempelvis blev valgt som medlem af stænderforsamlingen i Roskilde, var han øjensynlig blevet bange for, hvad de liberale kræfter ville føre med sig. Under alle omstændigheder begyndte han tidligt at overlade dele af virksomheden til næste generation, og det blev den ældste søn, Morten Christian Hempel, der kom til at føre faklen videre som avisudgiver og bogtrykker. I modsætning til faderen havde han ikke større interesse for journalistvirksomheden, og han gjorde derfor hele tiden brug af ansatte redaktører, blandt andet digteren Carl Bagger, som han havde ”overtaget” ved faderens død. En anden af M.C. Hempels redaktører, Julius Christian Gerson, gjorde ikke meget væsen af sig – han havde før sin tiltræden været korrekturlæser på Rigsdagstidende og vendte også tilbage dertil efter sin redaktørperiode – og er i eftertiden stort set kun kendt som forfatter til visen ”En lille nisse rejste”. Omkring 1850 var avisen nået op på et oplag på omkring 2.000 eksemplarer, og den udkom nu typisk fem-seks gange om ugen med fire sider i et format på ca. 20 x 30,5 cm.

Fyens Stiftstidendes mangeårige udgiver, etatsråd J.C. Dreyer (til højre), er her fotograferet sammen med sin søn og efterfølger som både udgiver og redaktør, Morten Dreyer (1860-1934), dennes hustru, Anna, og datteren Agnete (Fred. Eckardt fot., Det Kongelige Bibliotek).

Da M.C. Hempel døde i 1861, besluttede enken sig snart til at sælge hele virksomheden til svigersønnen, cand.jur. Jørgen Christian Dreyer, og han og hans efterkommere ejede avisen, indtil den kom i fondseje i 1970.