Bebyggelse i Kræmmermarken med Østerbro i forgrunden, bl.a. med villabebyggelse og FDBs store centrallager, 1965 (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).
af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær
Østerbro var oprindelig en del af Vor Frue Landsogn og af Kræmmermarken, der blev indlemmet i 1877. Og selv om flere af lodsejerne var imod indlemmelsen, så kom det tidligere landbrugsområde snart til at opleve en kolossal udvikling.
Rundt om Odense har der siden tidernes morgen ligget en række jorder, som blev brugt til græsning for heste og kvæg. Byens mange klostre ejede store dele af jorden, og Kræmmermarken hørte under Skt. Hans Kloster. Efter reformationen kom bymarkerne på byens hænder, mens andet blev overtaget af kronen. Senere blev det meste solgt til private.
I 1800-tallet havde Odense fået vokseværk, og byrådet ville sikre mulighederne for byens vækst ved at købe jord i byens udkanter. I 1868 købte byen en del af Kræmmermarken, der allerede med anlæggelsen af jernbanen over Fyn op til 1865 blev delt midt over. Den nordlige del blev til kvarteret omkring Kochsgade og Heltzensgade, mens den sydlige blev til Østergade- og Østerbro-kvarteret.
I 1870’erne blev der opført en rytterkaserne ved Pjentedamsgade. Ridebaner var der på den nærliggende Kræmmermark. Rytterkasernen blev i 1913 solgt til Thomas B. Thrige, der omdannede kasernen til automobilfabrik. I 1889 fik kvarteret også en skole, nemlig Østre Skole eller, som den også blev kaldt, Kræmmermarkens Skole. Skoledirektionen ønskede egentlig, at skolen blev placeret over for Rytterkasernen, men den plads havde byrådet reserveret til udvidelse af torvepladsen for levende kreaturer, og så blev skolen lagt i Kræmmermarken.
I 1893 blev der lavet en aftale, så et stykke af Kræmmermarken blev til kolonihaver – og der er den dag i dag stadig kolonihaver i området, nemlig Kræmmermarkens Kolonihaveforening.
Beboerne i Østre Bydel gik i 1909 på barrikaderne, da de mente, at byen havde forsømt udviklingen af kvarteret. Det manglede blandt andet elektrisk lys. Derfor dannede man i 1909 foreningen Østre Bydel, der skulle arbejde for bedre forhold i kvarteret. Foreningen gik aktivt ind i arbejdet med en bebyggelsesplan, som satte skub i byggeriet i området. Kommunen havde allerede i slutningen af 1890’erne lavet en bebyggelsesplan for Kræmmermarken omkring den indre del af den nuværende Kochsgade. Byplanlægningen var et ønske om at skabe grønne og sunde omgivelser, og derfor gik stadsingeniøren efter en funktionel og social opdeling af byen. Siden gik det slag i slag. Og en del af den ledige jord blev i tiden mellem de to verdenskrige hjemsted for mange husvildebarakker.
Den yderste del af Østerbro blev i 1930’erne og 40’erne plastret til med tidstypiske murermestervillaer, og i efterkrigsårene tiltrak gaden flere erhvervsvirksomheder. Det gjaldt blandt andet FDB’s store engroslager, der blev rejst i 1959, og som i 1962 blev udvidet med et møbelhus.
Om Odense 