Borgmesterportrætter

 

JLC

Kaffegrosserer J.L. Christensen (1852-1919) var Odenses første folkevalgte borgmester, men døde pludseligt efter tre måneder på posten. Han blev mange år senere malet af Svend Saabye. (Claus Thøgersen fot., Stadsarkivet)

 

Borgmesterportrætter

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Afdøde borgmester Jan Boyes portræt hænger side om side med sine forgængere i forværelset til byrådssalen på Odense Rådhus.

Meget af den kunst, der i dag kan ses på rådhuset, er gaver, som blev skænket til byen, f.eks. i forbindelse med rådhusets nyindvielse i 1955. Det gælder dog ikke borgmesterportrætterne, som er bestilt af byrådet.

Byens førstemand siden 1937, den socialdemokratiske borgmester I.Vilh. Werner havde i 1949 en længere sygdomsperiode, men da han – ikke mindst gennem sin indsats under besættelsen – nød en helt usædvanlig tillid på tværs af partiskel, vedtog et enigt byråd den 19. december 1949 at få lavet et maleri af ham til ophængning på rådhuset. Byrådet havde også fundet en egnet kunstmaler, nemlig den lokale Albert Elmstedt. Det varede dog nogen tid, før han kunne komme i gang, for man ville ikke bede ham begynde, før borgmesteren var fuldt restitueret efter sin hjertesygdom. Byrådet ville nemlig gerne have, at portrættet viste Werner i sin fulde kraft, sådan ”som vi kender vor borgmester og holder af |ham”, som den konservative viceborgmester, direktør Erik Scheibel, udtrykte det.

Borgmesteren kom til hægterne igen, og i sommeren 1951 var maleriet færdigt. En glad viceborgmester afleverede på byrådets vegne maleriet, men forinden forsikrede Scheibel borgmesteren om, at denne ”i fuldeste mål har fortjent den ære, byrådet på denne måde har villet vise dig. Du har den lykkelige evne ved din redelighed og gennem din fornuftige, jævne og naturlige væremåde at vinde tillid ikke alene hos byrådets medlemmer, men hos hele byens befolkning, og det uden hensyn til den enkeltes politiske anskuelse”.

Efter talen takkede Werner og bad samtidig embedsmændene tage sig af billedet. Det skulle nemlig gemmes væk. Det lyder måske en anelse utaknemmeligt, men borgmesteren havde været helt klar i mælet. Han ønskede ikke, at maleriet blev ophængt, så længe han sad i byrådet. Det fandt han nemlig upassende!

Da Werner først var malet, vedtog byrådet, at alle folkevalgte borgmestre skulle portrætteres. Det var en overkommelig opgave, for byrådet havde først fra 1919 tilladelse til selv at vælge borgmesteren – indtil 1919 havde borgmesteren været en kongeligt udnævnt embedsmand.

De tre tidligere folkevalgte borgmestre var imidlertid nu døde og måtte derfor males efter fotografier. Opgaverne blev overladt til tre fynske kunstnere. Portrættet af den konservative borgmester H.Chr. Petersen (Spare-Petersen) blev mærkværdigvis udført af den kendte kommunist Knudåge Larsen, og når man ser portrættet, fornemmer man tydeligt, at kunstneren ikke just sympatiserede med sit ”offer”.

Holger Larsen, som var Odenses borgmester 1958-1973, blev ligesom sine forgængere portrætteret af en lokal kunstner, Viggo Bertram Jacobsen, og da dette portræt var lavet i 1967, kom det op at hænge stort set med det samme. Det samme gentog sig, da borgmester Verner Dalskov i 1980’erne blev malet af Kurt Trampedach. Med portrættet af Jan Boye er man vendt tilbage til den forstandige praksis, at borgmesterportrætterne først kommer op, når den pågældende ikke længere er aktiv politiker.