Danaë

 

b0050923

Repræsentanter for Odense Bys Kunstfond besigtiger den genopstillede Danaë i Eventyrhaven, april 1965 – fra højre kommunaldirektør H. Mayntzhusen, direktør Børge Niegel, stadsgartner Axel Thomsen og byrådsmedlem Eli Rosenfeldt. Efter ønske fra menighedsrådet ved domkirken blev skulpturen dog ikke som oprindeligt aftalt opstillet ved kirkens østgavl, men ved opgangen til Kronprinsensgade (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

 

Kunsten og pengene

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Sammenhængen mellem kunst og penge kan være svær at forstå. Sådan var det også, da Odense Kommune for mange år siden ville have lavet en bronzeafstøbning af kvindeskulpturen Danaë.

Svenskfødte Gerhard Henning (1880-1967) blev uddannet som maler i København, men videreuddannede sig i Sverige inden for tegne- og malekunsten. Som billedhugger var han derimod selvlært. I 1909 blev Gerhard Henning ansat på Den kongelige Porcelainsfabrik, hvor han fik smag for formgivningen, men det var først, da han blev ven med billedhuggeren Kai Nielsen, at han i 1920’erne tog springet til store skulpturer.

Danaë var en af Hennings første skulpturer, og udgangspunktet var et sagn fra den græske mytologi om kongedatteren Danaë. Ifølge en spådom skulle hun føde en søn, som ville myrde kongen. Derfor blev datteren muret inde i en kuppelgrav, men hendes elsker, guden Zeus, skabte sig om til en regn af gulddråber og kom gennem loftet ind til hende. Deres romance førte til sønnen Perseus. Kongen satte derfor Danaë og barnet i en kiste, som blev sendt til havs.

Allerede i 1928 købte Ny Carlsbergfondet en afstøbning i metallisk cement af Danaë. Skulpturen blev skænket til Odense Kommune og opsat i Munke Mose. Den blev senere flyttet til Eventyrhaven, hvor den i tidens løb blev stærkt medtaget af vejr og vind. Det var helt som forventet, mente kunstneren, da en udendørsskulptur i cement kun havde en levetid på ca. 15 år.

I 1959 blev Danaë flyttet til skulpturhallen i Fyns Stiftsmuseum for at stoppe forvitringen. Men skulpturen var savnet, og snart lød der fra flere sider ønske om at få lavet en kopi i bronze. Kommunens rådgiver i sagen var museumsinspektør Lars Rostrup Bøyesen fra Statens Museum for Kunst, og gennem ham blev der taget kontakt til den aldrende Gerhard Henning. Han var med på ideen, og derfor søgte kommunen om penge til støbningen fra Ny Carlsbergfondet.

Men så blev der ballade om prisen. Kunstneren havde øjensynlig oplyst en pris på 19.000 kr., men den steg til 34.500 kr. Lars Rostrup Bøyesen mente, at det var alt for meget, især da kunstneren allerede én gang havde fået betaling for et eksemplar, der ganske vist var så skrøbeligt, at det ikke kunne modstå tidens tand. Hvis man brugte så mange penge, ”tvinges man jo også til at stille sig selv det spørgsmål, om figuren kunstnerisk kan bære beløbet. Og også her må jeg stille mig skeptisk”, lød det fra Rostrup Bøyesen. Nok var figuren smuk, men han foreslog alligevel, at kommunen overvejede, om man ikke skulle bruge de mange penge på en anden skulptur.

Ny Carlsbergfondet var dog ikke indstillet på at droppe planen og fastholdt, at bevillingen blev brugt til det oprindelige formål. Kommunen kontaktede derefter kunstneren. Misforståelser blev ryddet af vejen, og den samlede pris havnede på 26.700 kr.

I 1965 blev bronzeudgaven af Danaë afsløret i Eventyrhaven. Den blev senere, i 1984, flyttet til Kongens Have.