Gravminder

 

b0023689

Træet med de overskårne grene som symbol på den afbrudte forbindelse til livet med familie og børn – buntmager L. Andersen og hustrus fredede gravminde fra 1905 på Odense Assistenskirkegård (foto: Holger Dyrbye, Stadsarkivet).

 

Kammerråden og buntmageren

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær   

 

På Odense Assistenskirkegård ligger der en særpræget gravsten, lavet i sten, men udformet som et liggende træ med overskårne grene og rødder. På stenen (i område G) ses navnet Marius Schmidth.

Marius Schmidth (1824-1905) stammede fra Hindsholm og var sendt i skole i København, men måtte afbryde studierne ved faderens død. I stedet blev han uddannet på seminariet i Skaarup og kom som ganske ung lærer til Odense i 1846, hvor han fik ansættelse på en privatskole for drenge, Odense Realskole. Da skolen lukkede, flyttede han til drengeborgerskolen og overgik herfra i 1870’erne til den nyoprettede Mulernes Legatskole. Også disse skoler var primært betalingsskoler. På Mulernes Legatskole var han, til han i 1898 stoppede efter 52 år som lærer. Ud over fuldtidsjobbet havde han haft timer på frk. Wintelers pigeskole, aftentimer på Odense Tekniske Skole og undervisning i dans. Hellere slides op end ruste op, som det hed engang!

Kort efter pensioneringen blev han udnævnt til kammerråd, en ærestitel til personer, der havde gjort en fortjenstfuld indsats. Efter hans død indrykkede 14 gamle elever en annonce i Fyens Stiftstidende, hvor de opfordrede til at yde bidrag til en mindesten for Schmidth – på den tid et ganske normalt initiativ. Man levede i en ”monumentgal” tidsalder, hvad man eksempelvis kan forvisse sig om ved en tur på Odense Assistenskirkegård. Her fik biskop Engelstoft og brygger Schiøtz begge relieffer på deres gravsten, da de døde henholdsvis 1889 og 1900, og på fabrikant Søren Chr. Brandts gravsted fra 1905 kom der ligefrem en buste af den afdøde.

På Assistenskirkegården er over 400 monumenter fredede efter den lov om bevaring af gravminder, som blev vedtaget i 1980’erne. Herefter kunne gravsten og -steder registreres og fredes. Det gjaldt monumenter over fortjenstfulde personer og gravminder, der var over 100 år gamle. Også gravsten med særlige udsmykninger eller indskrifter kunne registreres og fredes, ligesom monumenter med særlig kunstnerisk værdi kunne reddes for eftertiden. Endelig betød de nye regler, at man også kunne lægge vægt på at få fredet forskellige typer af de gravminder, som var repræsenteret på kirkegården. I Odense er registrering og fredning på de kommunale kirkegårde udført i samarbejde med Nationalmuseet.

Marius Schmidths gravminde er ikke det eneste af sin type på kirkegården. I område R ses således en gravsten udformet som et opretstående træ med afsavede grene. Det er gravstenen for buntmager L. Andersen, der lige som Schmidth døde i 1905, og for Andersens hustru. Også her er symbolikken med de overskårne grene tydelig. Buntmagerens gravsten blev rejst af hans brødre i Odd Fellow-loge nr. 5 Fyen. Andersen havde haft buntmagerforretning i byen i 43 år (senere videreført af familien Døring) og var øjensynlig velstående. Han ejede ved sin død en ejendom på hjørnet af Klaregade og Klosterbakken, hvor Schmidth i sine sidste år boede til leje.