Monument for friheden

 

000320110004.jpg

Borgmester I.Vilh. Werner nedlægger en krans ved monumentet for besættelsestidens ofre i Ansgar Anlæg i forbindelse med afsløringen 5. maj 1950, fem år efter Danmarks befrielse (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

 

Et monument for friheden

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Den 5. maj er tæt forbundet med befrielsen. Allerede om aftenen den 4. maj blev mørklægningsgardinerne revet ned, og der kom lys i vinduerne som et symbol på, at den mørke tid var ovre – og at en lys fremtid ventede. Folk, der var gået under jorden, kunne igen være sammen med deres kære. Men den 5. maj blev samtidig og ganske uventet den blodigste dag i Odenses nyere historie. I nogle timer om eftermiddagen mindede den indre by om en regulær krigszone. Mindst 26 mennesker mistede livet, og ca. 80 blev såret.

Dagen begyndte ellers godt. Folk strømmede i titusindvis ud på gaderne i glæde og begejstring. Der var demonstrationstog, og mange stimlede sammen for at følge med, når arrestanter ankom til politistationen eller til domhuset på åbne lastvogne. Men om eftermiddagen endte alt i kaos.

Rigtig mange steder i Danmark ønskede man efter befrielsen at få sat mindesmærker for befrielsen eller for besættelsestidens lokale ofre. Således også i Odense, hvor byrådet i 1947 valgte at udskrive en konkurrence om et sådant monument.

Der indkom i alt 41 forslag til ”et symbolsk mindesmærke for besættelsestidens ofre”, og for at offentligheden kunne følge med, blev de udstillet i Odense Tekniske Skoles foredragssal i december 1947. Blandt de indkomne forslag faldt valget på et udkast af Odensebilledhuggeren Robert Lund-Jensen (1915-2003), der vandt førstepræmien på 2.000 kr. Han har lavet flere af byens skulpturer, men besættelsesmonumentet var hans første større offentlige opgave. Unægtelig en fjer i hatten for en ung, relativt uprøvet kunstner.

Opgaven med mindesmærket fik stor psykologisk betydning for kunstneren, der først for alvor var begyndt at hugge i granit i 1945. Da Lund-Jensen fik beskeden, gik han efter eget udsagn da også ”helt amok og bestilte middag til alle vennerne på Grand Hotel”. Hvad det kostede, spillede ingen rolle. Kunstneren var stolt og fortrøstningsfuld.

Aftalen blev, at monument med sokkel skulle leveres for 38.000 kr. og være færdig den 1. april 1950. Mindesmærket viste en mand og en kvinde, der knælende lægger en laurbærkrans på den faldne søns grav. Kvinden med bøjet hoved er helt fortabt i sorg, mens han – frihedskæmperen – stirrer stift ud i luften. Hun illustrerer sorgen og han modstandskraften i befolkningen. De holder hinanden i hånden som et symbol på sammenholdet i det danske folk.

Monumentet skulle udføres i bornholmsk granit, og kunstneren var selv på Bornholm for at vælge den blok, som skulle tilhugges. Granitblokken blev grovhugget på Bornholm, før den blev sendt til Hunderupgård i Odense, hvor kunstneren havde sit atelier.

Granitmindesmærket blev afsløret den 5. maj 1950 i Ansgar Anlæg, placeret så man kunne se det fra den travlt trafikerede gade. Kunstneren Anker Hoffmann, der sad i dommerkomiteen, som valgte skulpturen, sagde om resultatet: ”Et monument skal være sådan, at selv om der går en istid hen over det – så skal nye generationer kunne forstå det”. Et sådant monument havde Robert Lund-Jensen lavet.