Tietgen statuen

 

B0028926

Postkort med Tietgen-statuen i Kongens Have, formentlig fra omkring 2. verdenskrig (Stadsarkivet).

 

Den store erhvervsmand

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Carl Frederik Tietgen (1829-1901), som vi i Odense f.eks. mindes i Tietgenbyen og i gadenavnet Tietgens Allé, var en af de mest initiativrige danske erhvervsfolk gennem tiderne. Han blev født i Pogestræde i Odense, og der er en mindeplade ved Magasins indgang fra Klingenberg. Faderen var snedkermester og senere vært i Odense Klub – et samlingssted for byens overklasse.

Men C.F. Tietgen var langtfra født med en guldske i munden. Han kom i 1843 i lære i en manufakturhandel og fik efter udstået læretid arbejde i et dansk handelsfirma i Manchester. Efter hjemkomsten nedsatte han sig som grosserer i København, men det blev hans direktørpost i Privatbanken fra 1857, der for alvor gav ham en basis for de følgende års store fodaftryk i dansk erhvervsliv. Han blev blandt meget andet hovedmanden bag så store foretagender som Det Forenede Dampskibs-Selskab (DFDS), Det Store Nordiske Telegraf-Selskab og De Danske Sukkerfabrikker. Han blev selv velhavende – og finansierede f.eks. den omfattende færdiggørelse af Marmorkirken i København.

Da Tietgen døde, havde Odense kun få skulpturer i det offentlige rum. Frederik 7.s statue var stillet op på Flakhaven i 1868 og en buste af biskop Thomas Kingo ved domkirken i 1875. Samme år døde H.C. Andersen, som også blev mindet i fødebyen med en statue, rejst i Kongens Have 1888.

Tietgens død gav genlyd i Odense, og man begyndte også her at overveje mulighederne for at mindes gehejmekonferensråd Tietgen. I København afsløredes en statue i efteråret 1905 efter en langtfra heldig proces. Der havde været to konkurrencer, og enkefru Tietgen havde endda været utilfreds med det resultat, der var kommet ud af anstrengelserne. Midlerne til statuen var tilvejebragt gennem en landsindsamling – ligesom i tilfældet med H.C. Andersen-statuen i Odense – så den vej var det nok svært at slå ind på for dem, der ville have en statue i Tietgens hjemby. De hemmeligholdt derfor deres bestræbelser så længe som muligt. Men midt i september 1905 slap historien ud. Borgmester L. Dithmer og grossererne C.H. Schnakenburg og Valdemar Gædecken, udgjorde den komité, der stod bag planerne. De var i gang med at skaffe midlerne og havde fundet den mand, som de ville betro udførelsen af skulpturen.

Det blev Tietgens nevø, den unge billedhugger Viggo Jarl, der fik opgaven – og da han tilbød at udføre skulpturen væsentligt under, hvad man anså for markedsprisen for den slags, kunne planen realiseres. Kommunen havde lovet en plads til statuen og et beskedent tilskud, mod at statuen efter opstillingen blev kommunens ejendom.

Den 15. oktober 1908 kunne Tietgens statue derfor afsløres i Kongens Have på en forhøjning ved den nyligt åbnede Jernbanegade og med front over imod Odense Katedralskole. Her skulle den med borgmesterens ord inspirere ungdommen til at følge Tietgens eksempel. Statuen viser Tietgen med den ene hånd knyttet og med et fast og urokkeligt blik.

Statuen står nu – meget passende – ved Tietgen Handelsgymnasium i Bolbro.