Gerda gav navn til vejen

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

Villaen Gerdaslundsvej 1, der blev opført 1912-13 af murermester A. Rasmussen som en af vejens første, var som mange af de andre villaer oprindelig beregnet til to familier. Foto 1928 (Museum Odense).

Gerdaslundsvej ligger i Hunderupkvarteret, og navnet optræder første gang i Odense Vejviser fra 1914 som en sidevej til Langelinie.

De fleste af Gerdaslundsvejs huse stammer fra mellemkrigstiden. 11 af de 19 ejendomme er opført i årene 1927-1931, og ni af disse blev opført af en foretagsom murermester fra Dalum, N.P. Hansen, og tegnet af den lokale tømrermester M.J. Hersaa. Det var formentlig også Hersaa, der stod for tømreropgaverne på ejendommene, der er tidstypiske eksempler på, hvad nogle lidt foragteligt har kaldt for murermestervillaer. Gode, solide villaer, der ikke var tegnet af en arkitekt.

Oprindelsen til Gerdaslundsvej er imidlertid nogle årtier ældre end det nævnte byggeboom og fortaber sig til dels i historiens tåger. De fleste af gårdene i Hunderup landsby brændte i marts 1833 og blev derefter flyttet ud. Snart efter begyndte Odenseborgere også at kigge mod syd for at finde plads til et landsted. Byen var ved at sprænge sine middelalderlige rammer, og byportene faldt i 1851. Endnu senere i 1800-tallet begyndte de første udstykninger til villaer i det, vi nu kalder Hunderupkvarteret.

Møller J.P. Petersen med hustruen Emma og parrets syv børn. Den næstældste datter, Gerda, der efter alt at dømme gav navn til landstedet Gerdaslund og dermed til Gerdaslundsvej, ses i bagerste række til venstre. Hun var født i 1882 og døde i 1940. Billedet er formentlig fra anden halvdel af 1890’erne (Jul. Folkmann fot., Stadsarkivet).

En af dem, som gik foran i arbejdet, var den nye ejer af Munke Mølle fra 1881, J.P. Petersen. Han begyndte i det små med at sælge villagrunde ved Filosofgangen på den ø, som lå mellem det nuværende åløb og Bagåen (der løb, hvor Filosofgangen nu breder sig). Senere udstykkede han f.eks. jord til etageejendomme ved Hunderupvej, og i 1896 købte han Bøgegården på hjørnet af Hunderupvej og Engvej. Han udnyttede simpelt hen sin fornemmelse for byens kommende udvikling til udstykningsforetagender og var dermed en væsentlig kraft bag udformningen af nutidens Hunderupkvarter.

I 1893 havde han desuden købt det areal, hvor Gerdaslundsvej nu ligger, måske for at få et landsted. Det er lidt uklart, hvor mange bygninger der fulgte med i købet, men prisen for de 52.000 kvadratalen (eller godt 20.000 kvadratmeter) var på beskedne 3.148,50 kr. Der var en vis form for bebyggelse på arealet, men næppe noget, der blev anvendt på helårsbasis. Da møller Petersen i 1896 skilte sig af med ejendommen, var prisen steget til 17.000 kr., så noget kunne tyde på, at han har forbedret bygningerne. Det var ved denne handel, at navnet Gerdaslund blev brugt første gang, og en søgning i digitaliserede aviser tyder også på, at det var i møller Petersens ejertid, at navnet blev givet til stedet. I den forbindelse er det værd at bemærke, at møllerens næstældste datter, som var født i 1882, bar navnet Gerda.

Gerdaslundsvej set fra luften i 1965 med Tietgens Allé (ringvejen) på tværs i bunden af billedet og Langelinie til højre (Det Kongelige Bibliotek).

I 1912 nedrev en ny ejer af ejendommen, hotelejer Hans Jensen, størstedelen af de gamle bygninger på stedet og fik opført en ny og moderne villa, som i dag ligger for enden af Gerdaslundsvej (oprindelig Langelinie 61). Nogenlunde samtidig blev de første tre andre villaer på den nyanlagte gade bygget. De sidste tre kom til i 1950’erne og 1960’erne. Mange af villaerne blev i de første årtier brugt som tofamilieshuse.