Gymnastikken og den ranke ryg

b0007973c

K.A. Knudsens guldbryllup i august 1941. Billedet er taget i haven på Tietgens Allé 110, og viser familien samlet til fællesfotografering. Forhenværende gymnastikinspektør
K.A. Knudsen ses siddende i midten sammen med sin hustru – de var i øvrigt blevet i Omaha, Nebraska, USA (Stadsarkivet).

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

Gymnastikinspektør K.A. Knudsen var fra sine unge dage meget optaget af gymnastik. Han var en af drivkræfterne bag den store gymnastikkonference i Odense i 1911.

Knudsen stammede fra Orte på Vestfyn, men tog i 1883 studentereksamen på Odense Katedralskole. Derefter tog han teologisk embedseksamen, men ville ikke være præst, for han troede ikke på sine egne ”evner, navnlig ikke talegaver”, skrev han senere. Så ville han hellere være lærer, et valg, han aldrig fortrød.

Allerede fra barnsben var K.A. Knudsen begejstret for gymnastik og idræt. Desværre levede gymnastikken på katedralskolen ikke op til hans forventning. På den lærde skole vægtede man de åndelige fag, men det tog ikke modet fra ham. Han meldte sig i stedet ind i Odense Gymnastikforening, der var stiftet i 1880. Her var der ”ganske andet liv og fart over øvelserne”, skrev Knudsen.

Begejstringen for gymnastik blev ikke mindre, da Knudsen flyttede til København for at læse teologi. Her mødte han den såkaldte svenske eller lingske gymnastik, og siden blev han en varm fortaler for denne gymnastikform. Da gymnastiklærer ved Lunds Universitet, oberstløjtnant C. Norlander tilbød at holde et to måneders kursus for 12 unge håbefulde danske gymnaster, var Knudsen blandt deltagerne. Det fik afgørende betydning. Den svenske gymnastik fangede straks fynboen. ”Gymnastik, der hidtil kun havde stået for mig som en tiltalende fornøjelse for dem, der havde anlæg til dens kunststykker, havde ærinde til alle og kunne blive et værdifuldt led i opdragelse”, skrev K.A. Knudsen i sine erindringer.

De næste år underviste Knudsen ihærdigt i den svenske gymnastik, og det blev hans fremtidige levevej. Men først måtte teologistudiet gøres færdig. Siden blev han gymnastiklærer på Ryslinge Højskole, hvor han uddannede hundredvis af delingsførere.

I 1895 rejste K.A. Knudsen tilbage til København, hvor han blev involveret i kampen for en bedre skolegymnastik. Da statens etårige gymnastikkursus blev oprettet i 1898, blev han dets første leder. I 1904 blev han tillige udnævnt til gymnastikinspektør med ansvar for tilsynet med folkeskolens gymnastikundervisning. I 1911 overtog han desuden stillingen som forstander for Statens Gymnastikinstitut.

K.A. Knudsen arbejdede indædt for at få udbredt tankerne bag den svenske gymnastik. Den ranke ryg blev i hans senere år næsten en besættelse. I skrift og tale plæderede han for, at ryggen skulle rettes, for at helbredet kunne bevares – eller genvindes. De skæve rygge handlede ikke bare om æstetik, nej hele folkesundheden blev bedre med rette rygge. Knudsen så den ranke ryg som symbolet på folkets sundhed. På hans gamle dage kom han ofte i modvind, og hans synspunkter blev kaldt gammeldags. Blæsten blev så kraftig, at han i 1927 måtte træde tilbage fra stillingen som leder af Statens Gymnastikinstitut. Han fortsatte dog som gymnastikinspektør, til han i 1934 flyttede til Odense og ind i en nybygget villa, Tietgens Allé 110, hvor han boede til sin død i 1949. Han er begravet på Assistenskirkegården.