Hellere høre lærkerne synge

Assistenskirkegården 29-4-2011 030

Albani bekostede ved Theodor Schiøtz’ død i 1900 denne mindesten på hans grav på Assistenskirkegården med et portrætrelief udført af tidens store Odensebilledhugger, Aksel Hansen (Johnny Wøllekær fot., Stadsarkivet).

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

I 2019 var det 160 år, siden Albani Bryggeri satte sin første produktion af bayerskøl i gang. Dermed ændredes det lokale ølmarked for bestandig. Centralt i den historie står farmaceuten Theodor Schiøtz (1821-1900), der stammede fra Roskilde, men som i 1859 blev ansat som bryggeriinspektør på Albani. De første øl blev solgt fra bryggeriet et par måneder senere, blandt andet fordi Schiøtz havde fået overdraget 100 tønder malt af sin gamle arbejdsgiver i København, brygger J.C. Jacobsen fra Carlsberg, så man kunne komme hurtigt i gang. Det venskab, som var knyttet under ansættelsen hos Jacobsen, varede ved frem til dennes død i 1887 og lettedes af, at Carlsberg og Albani endnu ikke var i nogen væsentlig konkurrence.

Længe inden sin pensionering i 1889 blev Schiøtz forfremmet til bryggeribestyrer, og han blev – alene takket være sin virksomhed på bryggeriet – en af Odenses største skatteydere. Mindst ét år toppede han skattelisten, men ofte stod han side om side med sin ungdomsven, apoteker Lotze, der formentlig var den, som havde fået ham til byen. To unge odenseanere, Edvard Ferdinand Esmann og Johan Frederik Rasmussen, havde taget initiativ til oprettelsen af det nye bryggeri og kom så at sige med pengene, men de havde også brug for en fagmand med indsigt i bryggerivirksomhed, og her fik de kontakt til Schiøtz.

Op til 150-års jubilæet var der på bryggeriet planer om at gå ind på mikrobryggeriernes arbejdsområde. Finanskrisen kom i vejen, men i 2015 lanceredes en række nye specialøl fra Albani under fællesnavnet Schiøtz. Siden er indsatsen på markedet for specialøl blandt andet styrket gennem åbningen af Anarkist Beer & Food Lab i en del af den gamle tappehal ud til Albanigade. Også her indtager Schiøtz og de øl, der bærer hans navn, en væsentlig plads.

Schiøtz’ navn holdes således højt af det gamle bryggeri – nu også under anarkismens mærke. Han havde gennem sine 30 år som leder af bryggeriet sat kursen og givet bryggeriet det brand, som senere generationer har bygget videre på. Hans indsats byggede på indsigt og omhu – og han var stærkt interesseret i at følge med i den bryggeritekniske udvikling. Orden er vejen til brød, skrev han engang.

Schiøtz var givetvis en særegen patriark på bryggeriet, men han havde også andre interesser. Han havde egen lystbåd, og han optrådte som mæcen ligesom brygger Jacobsen. Endelig interesserede han sig for botanik. Naturen er min kirke, som han sagde – og fulgte det op med at betale for nyplantninger i Fruens Bøge af egen lomme. Alt i alt ville han hellere ”gå sig en lang tur og høre lærkerne synge end gå til politiske møder og høre politikerne tærske langhalm”.

Tvivlen på religiøse dogmer stak dybt i ham, og han havde bestemt, at hans lig skulle brændes – kun otte år efter, at ligbrænding overhovedet blev tilladt. Ved sin død efterlod han sig et beløb svarende til 250-300 gange årslønnen for en faglært arbejder.