Henriettelyst

b0031545c

Udsigt ud over Odense Havn i midten af 1950’erne. Til venstre er den nye toldbygning, der er ved at tage form, mens den hvide bygning i forgrunden er Henriettelyst (Stadsarkivet).

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

I Buchwaldsgade ligger ejendommen Henriettelyst, der i dag også kaldes Vesnigården. Vi blev bedt om at finde oplysninger omkring stedet.

I 1764 solgte kronen dele af sit fynske gods, det såkaldte ryttergods, og der blev skabt to nye hovedgårde nær Odense, nemlig Åløkkegård og Marienlund. Salget omfattede også Tolderlund, der var en større mark mellem de to hovedgårde.

Efter udgravning af kanalen opførtes på Tolderlund en række landsteder, hvor nogle af byens førende familier holdt til. Det første landsted ejedes af bogtrykker Christian Iversen, der redigerede den ene af byens aviser. Snart fulgte flere efter, blandt andet bygget af farver Kellinghuusen og landsdommer Bendz.

Henriettelyst blev formentlig opført omkring 1810. På den tid flyttede told- og konsumtionsinspektør Heinrich Christian Krag (1772-1852) ud på gården Gl. Tolderlund – som må være identisk med Henriettelyst, og han købte ejendommen et par år senere. Han var søn af en ritmester fra Sydslesvig og indledte først en militær karriere, men i 1800 blev han udnævnt til toldinspektør i Odense. Familien flyttede først ind i Nedergade 25, men rykkede altså senere ned til havnen.

I 1817 fik toldinspektøren en lille datter, der fik navnet Henriette Constanse Caroline Krag, og muligvis blev ejendommen opkaldt efter hende.

I en alder af 60 år søgte Krag i 1833 sin afsked, hvorpå han gik på pension og flyttede til København. Hans afløser blev Erik N. Pontoppidan, der ikke bare overtog toldinspektørhvervet, men også købte Henriettelyst af sin forgænger.

Toldinspektøren døde i 1847, og de næste årtier skiftede Henriettelyst ejer flere gange. En periode boede proprietær Wilhelm Stannius på ejendommen, der senere blev overtaget af grosserer Johan Frederik Rasmussen, som i 1859 havde været en af bagmændene bag oprettelsen af Albanibryggeriet. Da han døde i 1872, var han reelt insolvent, og kort efter blev lystejendommen bortauktioneret. Sidst i 1800-tallet rykkede kammerjunker Jacob Lützen ind på Henriettelyst, og Odense Kommune købte en del af jorden, så man kunne udvikle havnen.

Kammerjunkeren døde i 1904, men hans to døtre blev boende på gården i nogle år. I 1909 blev Henriettelyst solgt til vognmand Jens Hansen. Han var flyttet til Odense i 1895, da han fik plads hos en af byens vognmænd på Vesterbro, men efter nogen tid fik han lyst til at blive selvstændig, og 3. maj 1899 lagde han ud med et par heste og en gammel vogn. Forretningen voksede og blev udvidet med flere spand heste. Da bilerne kom frem, var Jens Hansen blandt de første til at gøre brug af dem. Men der var også brug for mere plads, og derfor købte han Henriettelyst ved havnen. Her var plads til udvidelse af forretningen, og ejendommen lod Jens Hansen med stor forståelse restaurere, så den blev holdt i gammel stil. Jens Hansen drev også en større byggevirksomhed og lod i tidens løb mange store ejendomme opfører i byen.

Da Jens Hansen døde i september 1948, kørte sønnen Mikkel vognmandsforretningen på Henriettelyst videre.