Hvorfor hedder det Salvatorgården?

b0057371c

Ejendommen på hjørnet af Nørregade og Østre Stationsvej, ca. 1944-45. Dengang havde forretningen Emil Hess butik i stueetagen, og derfor blev ejendommen i mange år også omtalt som Hess’ hjørne (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

”På hjørnet af Nørregade og Østre Stationsvej ligger Lindekollegiet. På facaden kan man stadig se husets gamle navn: Salvatorgaard. Hvad har det været?” Sådan spørger en læser.

Den karakteristiske rødstensejendom blev opført omkring 1900 af den lokale murermester M.U. Sørensen, og arkitekt N.P. Jensen havde slået stregerne. Først blev Østre Stationsvej 6 opført, og her flyttede murermesteren selv ind. Den del af de sammenbyggede ejendomme fik navnet Holkenhus – et navn, der stadig kan ses på ejendommen. Dernæst blev Østre Stationsvej 4 opført, og det blev en tid kaldt Adlerhus, uden at navnet vist nogen sinde har været anført på facaden. Som rosinen i pølseenden byggede murermesteren hjørneejendommen Østre Stationsvej 2 og Nørregade 64, og den fik navnet Salvatorgården og stod færdig 1902. Hele komplekset fik fire hovedtrapper. Der var beboelse til 21 familier, mens stueplan i alle ejendomme var tænkt til butikker og lignende.

Når en del af ejendommen fik navnet Salvatorgården, så var grunden nok, at den lå ved Frelsens Krog (eller Frelserens Krog) – en stedsbetegnelse, som næsten er gået i glemmebogen, men som ældre odenseanere sikkert kan nikke genkendende til. Og salvator betyder netop frelser.

Der er flere historier om, hvorfor stedet hedder Frelsens Krog, men den mest gængse og mest sandsynlige er, at stedet er opkaldt efter Skt. Salvators (Frelserens) alter i Skt. Hans Kirke. Alteret, der i hvert fald kendes fra 1400-årene, skulle – sådan som det var skik og brug – have ejet et hus, der lå i den yderste del af Nørregade, hvor Odense nordlige byport lå. Men Frelsens Krog var også navnet på en lille sidegade til Nørregade. Da jernbanen kom til Odense i 1865 og skulle føres nord om bykernen og syd om Odense Kanal og havnen, blev det nødvendigt at skære igennem den eksisterende bebyggelse. Derfor blev den lille sidegade, Frelsens Krog, ændret ved nedrivning, så vejen førte til den nye jernbanestation – Frelsens Krog blev så at sige til Østre Stationsvej.

Hjørnet ved Nørregade og Østre Stationsvej beholdt dog navnet Frelsens Krog, og det var i mange år fast stoppested for byens sporvogne og busser. Østre Stationsvej blev i 1960’erne forlænget, så gaden løb sammen med Hans Mules Gade. I den forbindelse forsvandt også den lille trekantede plads, der stadig bar navnet Frelsens Krog.

Da byens mangeårige biskop C.T. Engelstoft i 1880 skrev sin byhistorie, omtalte han også Frelsens Krog i en note: “Frelsens Krog, som det i den senere tid er blevet sædvane at skrive”. Det officielle navn var Frelserens Krog – som også er registreret hos stednavneudvalget. Men som biskoppen bemærkede, så var en ny udtale ved at vinde indpas. Folk var begyndt at skrive (og ikke mindst sige) Frelsens Krog, som var mere mundret. Der er ikke tvivl om, at navnet Frelsens Krog er blevet brugt flittigt i f.eks. buskøreplaner og andre steder.

Salvatorgården er altså opkaldt efter et gammelt middelalderligt alter, og ejendommen blev i 1980’erne indrettet til kollegium.