Børnehjem i Bolbro

b00200402800229

Bolbro Børnehjem ved den nuværende Rømersvej blev taget i brug i januar 1908 – bag ved den her viste bygning lå den samtidige skolebygning, der også er bevaret til vor tid (foto: Birgit Freisleben, Stadsarkivet).

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

Filmen om drengene på børnehjemmet Godhavn havde premiere i 2016. Filmen er en god anledning til at se nærmere på Odenses første kommunale børnehjem i Bolbro.

Frem til 1905 var omsorgen for børn ofte lagt i hænderne på private initiativer og kristelige, filantropiske foreninger, mens statens og kommunernes indblanding var beskeden. Eksempelvis kunne myndighederne kun fjerne børn imod forældrenes vilje, hvis man modtog fattighjælp. I 1905 fik Danmark sin første børnelov, som indeholdt bestemmelser om fjernelse og opdragelse af børn og unge – og forud for lovens vedtagelse gik der mange år med udvalgsarbejde i Rigsdagen.

Børneloven sikrede et statsligt opsyn med private børnehjem, og de kommunale værgeråd fik ansvaret for at anbringe børn på børnehjem. Loven ændrede afgørende på, hvordan børn blev opfattet i samfundet. Børn blev nu set som børn – og ikke som små voksne. Man begyndte at interessere sig for børneopdragelse, og det smittede blandt andet af på skolen. Børn gik længere i skole, og man diskuterede også afskaffelse af børnearbejde.

Odense havde indtil 1905 ikke haft et selvstændigt kommunalt børnehjem. De børn, der af en eller anden grund blev fjernet fra deres hjem, blev anbragt på opdragelsesanstalten på fattiggården. En praksis, som efter den nye fattiglov ikke længere var lovlig, og som alle var enige om var uheldig.

Fyns Social-Demokrat kaldte det en skandale, at fattiggården og opdragelsesanstalten lå i samme bygning, og i byrådssalen sagde Højremanden, købmand Knud Andersen: ”Den nuværende ordning har vi haft i 30 år, og det er ikke rigtigt at blive ved … Mit største argument er, at børnene ikke bør være på fattiggården, det er synd for dem, både mens de er der og senere i livet, hvor de ofte vil få at høre, at de hører til fattiggården”.

Byrådet besluttede derfor i 1906 at oprette et børnehjem til 60 børn i Bolbro. Samtidig vedtog byrådet, at der sammen med børnehjemmet skulle opføres en skole, som kunne bruges af børnehjemmet – og af de skolesøgende børn i Bolbro.

Placeringen i Bolbro var valgt med omhu. Grunden til de nye institutioner lå uden for byen, og der var masser af udenomsarealer, som blandt andet kunne bruges til landbrug. Politikerne ønskede nemlig, at børnene blev oplært i landbrugsarbejde, da mange af børnene senere blev sendt i tjeneste på landet. Når politikerne også oprettede en skole ved børnehjemmet, skyldtes det ikke mindst, at folk i Bolbro brændende ønskede sig det, så deres børn slap for at gå den lange og til tider strenge vej ind til skolerne i midtbyen. Men det spillede også ind, at børnehjemsbørnene ikke skulle have mulighed for at opsøge deres forældre, når de gik ind til byens skoler.

Bolbro Børnehjem stod klar til brug i sommeren 1908, og året efter tiltrådte den første forstander. I 1960’erne lejede man en del af bygningerne ud til børneforsorgsseminariet, og i 1973 flyttede børnehjemmet til Nyborg.

b0056447

Den amerikanske ambassadør, Val Peterson, var i 1959 på besøg på Bolbro Børnehjem – og drengene beviste, at de skam havde lært at bukke pænt (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).