De blå gendarmer

 

2015-9-008

Odense Politi holdt fra 1883 til i det dengang nye rådhus på Flakhaven, mens det statslige gendarmkorps i de få år, det eksisterede i Odense, var indkvarteret andetsteds. Rådhuset er her fotograferet kort efter opførelsen 1881-83 – så vidt vides, findes der ikke billeder af odenseanske gendarmer i uniform (foto: Hans Hansen, Stadsarkivet).

 

De blå gendarmer i Odense

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær 

 

De blå gendarmer var et særligt, halvmilitært politikorps, som konseilspræsident (datidens statsminister) J.B.S. Estrup fik oprettet i 1885. Danmark var i politisk krise. Estrup kunne ikke få sine finanslove vedtaget i Folketinget på grund af uenighed om regeringens arbejde. Derfor klarede regeringen sig med foreløbige – såkaldte provisoriske – finanslove. Midt under striden om de provisoriske love blev Estrup den 21. oktober 1885 udsat for et mordforsøg, da en sindsforvirret, ung mand affyrede to skud mod ham. Estrup undslap ved et lykketræf. Ét skud prellede af på en knap, og det andet ramte ved siden af. Attentatet fik store politiske konsekvenser, herunder oprettelsen af gendarmkorpset, der skulle hjælpe politiet med at sikre ro og orden.

I Odense havde byrådet gennem længere tid diskuteret ansættelse af flere betjente, så politistyrken voksede i samme takt som byen. I 1870 havde byen haft én betjent for hver 893 indbyggere, mens der i 1889 kun var én pr. 993 indbyggere.

Beslutningen blev dog udsat. Under forhandlingerne valgte byrådet nemlig at tage skridt til at få hentet gendarmer til byen, da det kunne aflaste politiet. Flere af de opgaver, der hidtil havde været varetaget af politiet, kunne passende flyttes til gendarmerne. Byrådspolitikerne argumenterede med, at kommunen allerede betalte til statens gendarmer, uden at byen havde gavn af korpset. Man undrede sig i det hele taget over, at Odense ikke allerede havde fået en gendarmeristation, når man tænkte på byens størrelse og centrale placering på Fyn.

I Krigsministeriet, som gendarmerne sorterede under, så man positivt på sagen, og i foråret 1890 kom en underofficer og seks blå gendarmer til byen. Senere blev styrken forøget med endnu fem gendarmer, så den blev af nogenlunde samme størrelse som den, der var i Aarhus. Gendarmerne var ofte til hest, men i Odense var der blot én ridende gendarm. Korpset havde kvarter på Hunderupgade 5 (den nuværende Benediktsgade) og boede altså ikke sammen med politiet.

Odense Politi havde allerede i 1884 fået telefon, og der blev hurtigt også installeret en telefon til gendarmeriet. Det skete på foranledning af politimesteren, så han kunne komme i kontakt med gendarmerne, hvis der opstod uro. En hurtig søgning i Fyens Stiftstidende viser dog, at gendarmernes virke ikke fandt vej til spalterne, og noget tyder på, at korpset havde været overflødigt, i hvert fald i Odense.

I 1893 blev byens gendarmstation indskrænket til én mand og en underofficer, og stationen blev formelt nedlagt senere samme år. Selve gendarmkorpset blev nedlagt i 1894, da et politisk forlig bragte en ende på Estrups regering og de provisoriske love, og den lokale politistyrke i Odense blev derefter udvidet. Da en tegner skulle illustrere korpsets farvel, hæftede han sig især ved, at mange kvinder skulle være faldet for gendarmernes flotte blå uniformer og derfor græd ved deres afsked.