Opads kolonier

 

b0051892

Opads kolonier har alle ligget ved stranden. Det har ikke overraskende gjort badning til et populært indslag. Det har imidlertid også været et farligt programpunkt, som Opads mange koloniledere har grebet an med stor varsomhed. Der har således aldrig været alvorlige badeulykker i Opads regi. Her ses fem glade piger i badetøj på stranden ved Hasmark i 1955 (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

 

Kolonier i Hasmark

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Det er over 100 år siden, at Foreningen Opad kunne sende det første hold skoleelever på koloni i Hasmark. Siden har tusindvis af elever nydt godt af foreningens koloniophold.

Opad blev dannet den 16. december 1904, da en gruppe lærere fra byens skoler mødtes. Foreningen ønskede at arrangere forskellige aktiviteter for byens skolebørn – i første omgang kun for drenge. Børnene skulle i gang med ”praktisk arbejde”, og foreningens vigtigste virke i begyndelsen var skolehaver, som lå omtrent dér, hvor man i dag finder Kirkegårdskapellet. De såkaldte Opadhaver blev i 1923 nedlagt, da Assistens Kirkegård endnu en gang skulle udvides.

Allerede fra 1911 begyndte Opad at sende både piger og drenge på feriekoloni i et lille fiskerhus ved Hasmark Strand. Foreningens formand, K.G. Rasmussen, luftede året før ideen om en fast feriekoloni til erstatning for foreningens udflugter. Ideen vandt genhør, og i marts 1911 købte formanden et lille fiskerhus ved Hasmark Strand, som blev indrettet til feriekoloni for børnene.

Huset i Hasmark blev hurtigt en succes for Opad. Med K.G. Rasmussen i spidsen blev fiskerhuset allerede den efterfølgende pinse besøgt af to hold på hver 25 drenge. I løbet af sommerferien samme år blev der plads til tre hold à 30 drenge i ni dage og senere et enkelt hold bestående af 25 piger i ti dage. Der blev altså hurtigt plads til pigerne i huset ved Hasmark Strand.

Med kolonien ville lærerne have skolebørnene væk fra byen og ud i frisk luft og sol i sommerferien. I skolerne mødte lærerne ofte børn, der var ”blodfattige, kirtelsvage eller lignende”, og de fik på grund af ”svagelighed” kun lidt ud af undervisningen. På kolonierne blev der lagt vægt på at skaffe eleverne ”den tabte sundhed tilbage ved god mad, strandbade og leg i fri luft, ligesom de har fået en efter forholdene passende undervisning”.

Feriekolonierne udsprang med andre ord af et behov, som byens lærere mødte i deres daglige arbejde. Behovet var endda så stort, at kolonien hurtigt fik vokseværk. Der blev de kommende år bygget til og udvidet, og fiskehuset fik værdige afløsere. I 1948 blev bl.a. feriekolonien på Fanø oprettet, og i 1959 fik Opad at vide, at Kirkens Korshærs store ejendom ved Jørgensø var sat til salg. Kirkens Korshærs ejendom, der hidtil var blevet brugt til ophold for børnehavebørn, lå kun et par kilometer vest for den gamle drengekoloni, der efterhånden var blevet lidt slidt. Det var derfor noget af et lykketræf, at Opad i 1960 fik mulighed for at overtage kolonien ved Jørgensø. Samtidig blev den gamle drengekoloni, der havde virket siden 1911, nedlagt. I dag er der ingen spor efter det gamle fiskerhus. Man valgte i øvrigt siden hen at flytte pigekolonien til Jørgensø.

Hverdagen på Opads feriekolonier har ændret sig meget, siden de første børn blev sendt til Hasmark. De store grupper af børn gjorde, at disciplinen til tider kunne være noget streng. Senere blev holdene mindre, og mange af de gamle traditioner blev moderniseret.