Lahns Stiftelse

 

b0060503

Drenge i sløjdsalen på Lahns Stiftelse i 1944. Fritidshjemmet i Nedergade, der engang havde drevet egentlig skole for hjælpeløse børn, eksisterede til 1970’erne og genopstod i 1978 som børneinstitution på Sanderumvej (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

 

En stiftelse for hjælpeløse børn

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Handskehandler Lahn testamenterede en stor del af sin formue til oprettelse af en stiftelse for hjælpeløse børn i Nedergade.

Efter Lahns død i 1802 besluttede man at nedbryde hans gamle gård i Nedergade, og ved også at købe et par naboejendomme fik man plads til opførelse af den planlagte stiftelse, der blev indviet allerede den 10. december 1804. Bygningen findes endnu i Nedergade, men bruges nu til andre formål.

I fundatsen for stiftelsen var det fastlagt, at den i realiteten skulle fungere som en skole både for drenge og piger, og ud over den gratis undervisning skulle børnene bespises eller have tøj betalt af stiftelsen – i hvert fald en af delene. Stiftamtmanden og biskoppen skulle udgøre stiftelsens direktion, og herudover var der også fastlagt regler for en inspektion, så mindst muligt blev overladt til tilfældigheder.

Normalt kunne forældre kun have ét barn i stiftelsen ad gangen, og langt op i 1800-tallet, hvor det offentlige skoletilbud ikke var så veludviklet, var det nærmest som at vinde i lotteriet at få en plads i stiftelsen, og det antal pladser, man havde råd til at udbyde, var da også fyldt – i 1824 gik der således 110 børn på stedet, 40 drenge og 70 piger.

Fra tid til anden kneb det med pengene, selv om udgangspunktet havde været godt, og selv om stiftelsen også nød godt af testamentariske gaver fra andre. I 1890’erne begyndte situationen at spidse til, efter at man havde opført en gymnastiksal bag stiftelsen og hurtigt derefter fik forøgede udgifter til pensionering af veltjente lærerkræfter, så snart var der ikke andre muligheder end at sænke antallet af børn.

Kort efter århundredskiftet besluttede direktionen sig for en grundlæggende forandring, som man også fik godkendt af højere myndigheder, og fra 1903 fungerede Lahns Stiftelse derfor i realiteten som fritidshjem, hvor der efter skoletid blev undervist i f.eks. håndgerning og sløjd, og hvor der stadig blev spist nogle fælles måltider og i et vist omfang også ydet gratis beklædning. Derudover var der tid til at lege i gården og til lektielæsning og lignende. I sommerferieperioden lukkede fritidshjemmet normalt ned, og i en periode sørgede stiftelsen i stedet for at sende børnene på landet.

De økonomiske problemer blev nok færre ved omdannelsen, men de forsvandt ikke – og da der f.eks. i begyndelsen af 1950’erne var 46 piger og 92 drenge indskrevet, var der også mange pædagogiske udfordringer, når børneflokken var spredt mellem 6 og helt op til 16 år.

Der lever stadig mange, som har gået på fritidshjemmet i Nedergade, men udflytningen til forstæderne ramte børnetallet i den indre by hårdt, og tilslutningen svigtede. I 1976 var der kun 23 børn tilbage. Derfor besluttede ledelsen at ændre fokus endnu engang, og den 1. januar 1978 åbnede Lahns Børnecenter som aldersintegreret daginstitution på Sanderumvej, hvor den stadig har til huse.