Mødrehjælpen

 

Bind89_mødrehjælpen_foto2

Den lokale afdeling af Mødrehjælpen holdt i nogle år til i bygningen ved Skt. Anne Plads. Billedet er fra 1960, da godt 3.000 danske ægtepar stod på venteliste for at få lov til at adoptere et barn. Mødrehjælpen hjalp ikke kun med problemer i forbindelse med uønsket graviditet, men var også med til at gøre uønskede børn til ønskebørn. Fra venstre lederen, Else Høyrup Nielsen, socialrådgiver Inger Rasmussen og overlæge ved Mødrehjælpen, Knud Jacobsen (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

 

Bliv gift i en rasende fart

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær 

 

Hvis en pige blev gravid, før hun var blevet gift, stod hun førhen i en meget vanskelig situation. Folk mente gerne, at hun selv var skyld i ”ulykken” – og fordømmelse og skam var nærliggende. Den letteste løsning var derfor at blive gift – ofte i en rasende fart. Det var dog ikke altid lige nemt. Nogle kvinder blev desperate og opsøgte kloge koner eller mænd for at få råd. Der var et stort marked for ulovlige aborter eller fosterfordrivelser, som man kaldte det dengang. Og det kunne føre til sterilitet og andre sygdomme, enkelte gange med døden til følge.

For de unge piger var der nok at fortvivle over. Det var f.eks. svært at finde et sted at føde. De måtte stoppe med at arbejde og havde derfor ingen penge. Flere private organisationer begyndte derfor i 1900-tallet at yde hjælp til gravide kvinder. I begyndelsen af 1920’erne gik et par foreninger sammen om at oprette Mødrehjælpen for at forstærke indsatsen på området.

I første omgang arbejdede organisationen fra København, og Mødrehjælpen blev hurtigt en væsentlig aktør i den offentlige debat. Den private organisation hjalp f.eks. unge kvinder med at få plads hos private eller på fødehjem. Mødrehjælpen sørgede også for, at mange børn kom på børnehjem, i privat pleje eller blev bortadopteret. Endvidere bistod Mødrehjælpen med gennemførelse af faderskabssager.

Fra 1939 blev Mødrehjælpen statsanerkendt gennem lovfæstede tilskud, og i de større byer – som Odense – blev der oprettet mødrehjælpsinstitutioner, som vejledte kvinder. Den 1. oktober 1939 åbnede Mødrehjælpen i Klaregade, og året efter lukkede en lokal forgænger, Fyns Stifts Mødreværn.

I august 1941 var avisen på besøg hos Mødrehjælpen. Lederen, frøken Else Høyrup Nielsen, fortalte, at det havde været en travl tid, siden Mødrehjælpen slog dørene op. 522 fynske kvinder havde fået hjælp gennem Odenseafdelingen inden for det første halvandet år.

I efterkrigsårene udbyggede Mødrehjælpen sine aktiviteter. Over hele landet blev der oprettet institutioner for førstegangsfødende, ligesom organisationen også tog hånd om bortadoption. Den 1. november 1949 overtog Mødrehjælpen blandt andet Østruplund ved Otterup, der en tid havde fungeret som ungdomsskole for arbejdsløse kvinder. Herresædet blev nu omdannet til mødre- og spædbørnehjem. Østruplund var smuk, men ikke optimal. Derfor flyttede mødrehjælpen i 1964 til Anne Maries Allé i Fruens Bøge, hvor man indviede et nyt hjem, Sanderumhus.

Mødrehjælpen var efterhånden en fast del af tilbuddene til kvinderne i forbindelse med graviditet, fødsel og den nye moderrolle. Rådgivningen omfattede også personlige, sociale, juridiske, pædagogiske og sundhedsmæssige emner. Sådan var det frem til 1976, da organisationen blev nedlagt i kølvandet på den nye bistandslov. Tiden var løbet fra den slags, troede man. Men i 1983 oprettedes en ny selvejende institution med navnet Mødrehjælpen af 1983, og i Odense kom der et lokalt rådgivningskontor året efter.