Odense Forenede Skydeselskab

 

Skyttelaug _4 komp

Ved sit 50 års jubilæum som medlem af Odense forenede Skydeselskab i 1867 gav kancelliråd Poul Jørgensen selskabet denne sølvpokal, som endnu anvendes ved middagen efter den årlige festskydning. Samtidig slog kancelliråden en streg over de 50 rigsdaler, han havde lånt selskabet (Lars K. Mikkelsen fot., Stadsarkivet).

 

Brændevinsbrænderen som æresmedlem

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

I 2017 fejrede Odense forenede Skydeselskab sit 200 års jubilæum. Det blev selvfølgelig fejret med fuld musik.

I Odense omtales fugleskydning eller selskabelig skydning første gang i 1632, da en af byens rådmænd foreslog at opsætte en ”papegøjestang” uden for byens Vesterport. Magistraten tiltrådte forslaget, og fugleskydningen var dermed kommet til byen. Den uddøde øjensynlig en snes år senere, uvist hvorfor.

I længden kunne den slags aktiviteter dog ikke undværes, og i 1704 fik Odense sit kongeligt privilegerede borgerlige skyttelav. Da man søgte tilladelse til oprettelsen af lavet hos den enevældige konge, bad man om et lav ”efter københavnsk måde”, og lavets første vedtægter var da også en direkte afskrift efter et københavnsk forlæg.

Godt 100 år senere fandt fem-seks Odenseborgere sammen om at oprette en forening, der skulle være mere indrettet på skydning og lidt mindre på fest og ballade end skyttelavet – og det blev den 27. august 1817 den direkte årsag til oprettelsen af skydeselskabet. Ideen fængede, og siden den tid har selskabet stort set uafbrudt haft aktiviteter.

Et af medlemmerne fra begyndelsen i 1817 indtager en særstilling i selskabets historie, nemlig kancelliråd Poul Jørgensen. Da han blev medlem af selskabet ved dets oprettelse i 1817, var han omkring 20 år og et af dets yngste medlemmer. Han var født i Vestergade og nu ved at være færdig med sin uddannelse som købmandslærling. I den første medlemsliste er han omtalt som handelsbetjent. Selskabet optog således også folk i underordnede stillinger. Poul Jørgensen blev gift første gang i 1823 og blev far til seks børn, inden hans første kone døde 1831. Tre år senere blev han gift igen og fik også seks børn med sin anden kone.

I 1826 løste Poul Jørgensen borgerskab som brændevinsbrænder, og han overtog i 1830’erne familievirksomheden i Nørregade, som han i nogle år havde bestyret for sin mor. Her var både købmandsgård og brændevinsbrænderi, og brænderiet blev snart et af byens førende. Poul Jørgensen blev tidligt en holden mand og nød sine medborgeres tillid. Han blev således både valgt til eligeret borger (en slags rådgiver for embedsmændene i bystyret) og til kirkeværge, og i 1863 fik han ærestitlen kancelliråd.

I skydeselskabet gik formandsposten nærmest hvert år på skift – og Poul Jørgensen tog også sin tørn. Han var selv en dygtig skytte, som vandt mange af de sølvpræmier, der blev kæmpet om. To gange vandt han tilmed titlen som skyttekonge.

Da han i 1867 som den første havde 50 års jubilæum som medlem af selskabet, blev han udnævnt til æresmedlem. Han nåede også 60 års jubilæet og døde først i 1884, hvor avisen blandt andet skrev, at han var en af den slags, der vandt tillid ved sin jævne færd og redelige vandel, og som derfor fandt venner alle vegne.

Som andre af den tids odenseanere kan hans liv følges på http://www.odensedatabasen.dk