Odense Roklub

 

b0017367

Et damehold fra Odense Roklub 1910 – styringen var overladt til en mand, der sad stiv i jakkesæt og med slips og kasket, mens pigerne havde ensartede bluser (Stadsarkivet).

 

Uro om kvinderoning

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær 

 

Odense Roklub kom til verden, da Odense i 1904 fik omlagt kanalen og dermed fik forbedrede indsejlingsforhold. I byer som Aarhus, Aalborg, Kolding og Nyborg havde man for længst dannet roklubber, men her var der også lettere adgang til vandet. Det var en kreds af odenseanere med civilingeniør Georg Mengel i spidsen, der tog initiativet til klubben, og ved den stiftende generalforsamling på Industripalæet 29. marts 1904 bestod klubben af 51 aktive og 40 passive medlemmer, alle mænd.

Den nye klub kastede sig straks over træningen, selv om begyndelsen var beskeden. Klubben fik anvist en plads for enden af det nye havnebassin, hvor der var et slæbested. Et halvtag på tømmerhandler Jensens plads fungerede som bådehus, og her i Guds frie natur klædte roerne også om. Der blev dog hurtigt opført et klubhus af træ.

I 1915 flyttede roklubben til en plads længere ude ved kanalen, hvor kommunen opførte et bådehus, der lå skråt over for det nuværende klubhus. Det var først i 1936, at klubben flyttede til den nuværende placering.

Rosport var – akkurat som det meste af al anden sport – i begyndelsen kun for mænd. I datiden var det i hvert fald blandt mændene en udbredt opfattelse, at kvinder og sport gik dårligt i spænd. Alligevel optog Odense Roklub i 1909 kvinder – dog kun på forsøgsbasis. Der havde været udtalt skepsis, for hvor skulle kvinderne dog klæde om? Man fandt dog en løsning, hvor damerne klædte om i et værelse hos en enkefru Mogensen, der boede over for bådehuset. Det ændrede situationen, og med hjælp fra Damernes Roklub i København blev den ene af klubbens seks både rigget til som damebåd – sæderne blev blandt andet betrukket med sejldug.

Damerne deltog i flere langture, men på generalforsamlingen i 1915 kom kvindernes medlemskab til debat. Det afslørede en kraftig modstand mod, at kvinderne blev optaget på permanent basis. Forsøgsordningen blev fjernet, og kvinderne måtte forlade roklubben, ja, bestyrelsen fik tilmed et rap over fingrene, da forsamlingen henstillede, at man ikke prøvede den slags igen uden først at have fået udtrykkelig tilladelse på en generalforsamling.

Modstanden mod kvindelige medlemmer holdt sig længe. Endnu i midten af 1920’erne klagedes der over, at nogle roere kom slæbende med deres kvindelige bekendtskaber, så man ikke kunne være i fred i omklædningsrummet eller i salonen. Den slags gik ud over klubbens gode rygte. Hvis kvinderne absolut skulle vente på nogen, kunne det passende ske uden for bådehuset!

I 1937 blev spørgsmålet om kvindernes adgang igen taget op. 23 medlemmer støttede forslaget, men et flertal på 35 var endnu imod. To år senere var stemningen dog vendt, og fra foråret 1940 har kvinder kunnet ro i Odense Roklub. I en periode har klubben endog haft en kvindelig formand.