Odense Rygeklub

 

Odense Rygeklub farver bedst mulige

Frederik Wilhelm Henry Zebitz – og vedtægter for Odense Rygeklub

 

Selskabelighed i røg og damp

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær 

 

At rygning er skadelig understreges igen og igen, men odenseanernes rygevaner har heldigvis forandret sig markant de sidste 50 år.

Der var engang, hvor der blev delt cigarer rundt efter middagene, og mændene trak sig tilbage til herreværelserne for at ryge dem. Det var især mændene, der pulsede løs. I 1953 røg fire ud af fem mænd hver dag, mens kvinderne for alvor begyndte at ryge, da de i 1960’erne kom ud at arbejde. Nu ryger næsten lige så mange kvinder som mænd.

Tobakken kom til Europa, efter at Columbus i 1492 opdagede Amerika. Mange mente, at tobakken havde gode egenskaber, men allerede i 1600-tallet blev læger opmærksomme på, at det først og fremmest forholdt sig omvendt.

Landsforeningen til bekæmpelse af tobak og dens månedsblad Bort med tobakken så dagens lys i 1905, og i 1920’erne advarede læger stærkt mod rygning. Det var måske en protest mod tobakkens miskreditering, at Odense Rygeklub blev dannet torsdag den 5. maj 1921. Den højtidelige stiftelse foregik på Vesterbro 5, hvor de indbudte gæster samledes i haven hos familien Zebitz. Og handelslærling Frederik Zebitz blev klubbens første formand.

Blandt rygeklubbens stiftere var en af byens unge håbefulde tegnere, Arne Ungermann, der også var foreningens første sekretær. Klubben havde udførlige vedtægter, og dens erklærede formål var at fremme kammeratskabet imellem unge mennesker ved selskabelige sammenkomster. Nye medlemmer, der var fyldt 18 år, kunne optages igennem et andet medlem. Fyens Stiftstidende kommenterede klubbens ankomst med en let overbærende bemærkning om, at der ”dannes mange løjerlige foreninger mellem år og dag. Tør man tro denne klubs navn, skal dens virksomhed bestå i, at medlemmerne kommer sammen og ryger nogle store cigarer”.

Klubbens forhandlingsprotokol afslører en munter tone. Efter en udflugt i 1921 noterede sekretæren, at for en gang skyld var deltagerne mødt frem præcist, og ”da de første var nået over til toget, havde de sidste endnu ikke forladt forhallen” – og så tilføjede han dog, ”men ganske vist var der også et godt mellemrum mellem hver i rækken”. Turens klimaks kom, ”da formanden trak noget frem, der lignede et spadeskaft, men viste sig at være en rigtig mandecigar, som han fik tændt og røg til vor andres levende fornøjelse, måske mindre for sin egen. Han var da bleg som en underkop”. Formanden blev syg og tilbragte fire timer for sig selv.

Odense Rygeklub var et socialt anliggende, og der blev taget gas (eller røg?) på alt og alle. Om et af klubbens baller hed det i referatet: ”Latter. Spøg. Våde vigtigheder, tørre brandere”. Og så slutter det hele med ”Længe leve Odense Rygeklub! Hurra”.

Det er den sidste indførsel i protokollen. Dampen gik hurtigt af Odense Rygeklub, og protokollen stopper brat i oktober 1921. Men i Odensebogen 2017 kan man læse mere om Arne Ungermann og lidt om rygeklubben.