Odense Turistforening

 

b0052179

En del af det gamle rådhus blev fjernet, så der i efteråret 1954 ved hjørnet af Flakhaven og Vestergade kunne gøres plads til Odenses turistbureau ved den nye arkade, der her er ved at blive indrettet (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

 

At rejse er at leve

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Den 1. oktober 2018 lukkede turistkontoret på rådhuset, og i den anledning har vi set tilbage på turistarbejdet i Odense.

Allerede H.C. Andersen skrev omkring 1850, at det at rejse er at leve, men hans omfattende rejseliv var dengang noget helt enestående. Han var privilegeret, og selv om vi kan være tilbøjelig til at glemme det, fik almindelige lønmodtagere først lovfæstet ret til ferie i 1930’erne.

Inden da var der så småt kommet gang i turismen, og i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-årene var sommerferie først og fremmest noget for velstående folk fra de store byer, der søgte ud til de badesteder, der nu dukkede op. Her var Odense ikke noget naturligt turistmål, og både Faaborg, Nyborg, Svendborg og Assens kom med på vognen før Odense.

Her i byen blev det afgørende for turistsagens udvikling, at byrådet i 1905 besluttede at købe den ejendom, vi i dag kender som H.C. Andersens Hus, og at få indrettet et museum i huset. Da der samtidig i Den danske Turistforening blev rejst krav om decentralisering af turistarbejdet, gik nogle af de odenseanske medlemmer i denne forening i aktion. Den 14. september 1906 oprettede de Turistforeningen for Odense og Omegn, der eksisterede indtil 2007.

H.C. Andersens Hus blev hurtigt en turistmagnet, og det var først, da Odense i 1935 fik Odinstårnet på Bolbro Bakke, at der for alvor blev konkurrence for digtermuseet, men desværre kniber det med tal for, hvor mange af gæsterne i Odinstårnet og i digtermuseet, der kom til os udefra. I 1944 blev Odinstårnet ødelagt af tyskerhåndlangere, men hurtigt efter befrielsen kom der gang i turismen igen. Nu begyndte mange flere at rejse rundt i deres ferie, også i bil, og der kom lidt efter lidt flere attraktioner til.

I sine første år beskæftigede Odense Turistforening sig primært med reklame for Odense og Fyn i form af bøger og foldere, og ved 25-års jubilæet i 1931 udgav man bogen ”Odense før og nu” – med sammenstilling af aktuelle billeder og billeder, der stammede fra tiden omkring foreningens oprettelse. Det vidnede om, at man allerede dengang syntes, at udviklingen netop da gik stærkere end nogen sinde før.

Fra 1936 var der i flere somre en turistkiosk på Flakhaven. I 1948 fik Odense sin første turistchef, og året efter blev der indrettet turistbureau i ejendommen Vestergade 4 ved rådhuset. Samtidig havde man en mindre kiosk ved banegården. Et par år senere flyttede man midlertidigt til Albani Torv, da Vestergade 4 skulle rives ned, men det blev et led i udvidelsen af rådhuset at indrette en arkade i den nordvestlige del af stueetagen, hvor politiet hidtil havde holdt til. Ved denne arkade åbnede Odense Turistforening sine nye kontorer den 2. november 1954. I 1980’erne blev arkaden lukket og turistkontoret flyttet, men kontoret forblev på rådhuset og fik indgang fra Vestergade.