Odense Universitet

 

b0053571

De første studerende ankommer til Odense Universitet i 1966. I alt 180 var indskrevet, og det var fire gange flere, end prognoserne forudsagde. Her er de studerende på vej ind på det midlertidige universitet i femte fløj på Odense Teknikum.

 

Odense som universitetsby

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær 

 

I 2016 kunne Syddansk Universitet (SDU) fejre 50-året for åbningen i 1966, men diskussionerne om et tredje dansk universitet var ældre. I 1950’erne begyndte fynske læger at arbejde for at gøre Odense til hjemsted for et medicinsk fakultet, og det fik efterhånden opbakning fra indflydelsesrige kredse i lægeforening og sundhedsstyrelse. Derimod var borgmester Holger Larsen lidt mere tilbageholdende, da han i første omgang blev afvist af regeringen. Borgmesteren ville nu gerne se nogle tal, der viste behovet, og derfor blev der dannet en privat pressionsgruppe, Fakultetsudvalget i Odense, med dommer Hjalmar Ringberg som formand.

Samtidig diskuteredes en udflytning af landbohøjskolen fra hovedstaden. Odense meldte sig hurtigt i ansøgerfeltet, da kommunen havde forkøbsret på herregården Hollufgaard med store marker syd for byen. Hvis regeringen ville flytte noget af landbohøjskolen til Odense, kunne staten overtage forkøbsretten. Den tanke blev dog aldrig realiseret, og højskolen ligger stadig på Frederiksberg.

Den 16. juni 1962 vedtog Folketinget en lov om et lægevidenskabeligt fakultet i Odense, og det var i første omgang meningen, at det skulle ligge ved sygehuset. I Odense var politikerne nu blevet opsatte på, at Odense fik et ”helt” universitet med flere fakulteter, og borgmesteren gik nu for alvor ind i kampen for at sikre, at Odense blev den tredje universitetsby. Behovet for et nyt universitet blev nemlig mere og mere mærkbart. I maj 1964 vedtog Folketinget endelig en lov om etablering af et universitet i Odense, og spørgsmålet var herefter, hvor det skulle ligge? I første omgang kunne universitetet leje sig ind i det nye Odense Teknikum ved Hjallesevej, indtil universitetets egne bygninger stod klar. Den 31. august 1966 gik de første universitetsstuderende ind ad døren på teknikum, og den 15. september 1966 blev Danmarks tredje universitet officielt indviet i teknikums festsal.

Kongefamilien var til stede, men det var nok mest af alt en fest for Odense. Borgmesteren overdrog ved den lejlighed universitetets første rektor, professor Mogens Brøndsted, en rektorkæde, der var skænket af byen og fremstillet af den lokale guldsmed, C.J. Antonsen. Om aftenen var der først festforestilling på Odense Teater og derefter bal på rådhuset.

Universitetet fik hurtigt pladsproblemer, og der blev derfor opført nogle midlertidige bygninger, kaldet barakkerne, øst for H.C. Ørsted Kollegiet.

I foråret 1966 blev der udskrevet en nordisk arkitektkonkurrence. Heri lå, at det nye universitetscenter skulle placeres ved Killerup, hvor det ligger i dag. Der indkom i alt 42 forslag, og vinderen blev arkitektfirmaet Krohn og Hartvig Rasmussen med Knud Holscher som ansvarshavende arkitekt. Holschers funktionalistiske byggeri var bygget op med to lange gange, og heromkring var kontorer, laboratorier og undervisningslokaler placeret. En udformning, der skulle muliggøre senere udvidelser i alle retninger. Bygningen har været meget omdiskuteret og blev i folkemunde hurtigt døbt Rustenborg.

De nye bygninger blev taget i brug, efterhånden som de blev færdige, men officielt indviet ved årsfesten den 20. maj 1974 under overværelse af dronning Margrethe og den islandske præsident.