Rytterskoler

 

B0055510

Avisen tog i 1957 dette foto af den stråtækte rytterskole på Hunderupvej 140. Huset blev oprettet som rytterskole af Frederik IV i 1720’erne. Den gamle skole blev nedlagt i 1906.

 

Byens rytterskoler

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Rytterskolerne var på sin vis et barn af militæret og dets opbygning. Efter svenskekrigene 1657 60 var landet stærkt forarmet, og der var ingen penge til at hyre nye tropper. Derfor blev militæret reorganiseret, og der blev etableret en rytterhær.

Alle bønder på kronens gods skulle nu stille med en rytter (enten selv eller en karl). Til gengæld blev bønderne fritaget for alle afgifter. Senere blev gårdrytterne igen erstattet af en hvervet hær af ryttere, og bønderne sørgede ”kun” for indkvartering af rytterne. Det gav mange problemer, og i begyndelsen af 1700-tallet blev ordningen ændret, så ryttergodset (krongodset) blev samlet omkring kronens ladegårde, der fungerede som indkvartering for rytterne.

Over hele landet var der i alt 12 rytterdistrikter, hvoraf det ene lå omkring Odense. Området strakte sig fra Hårslev Sogn over Vissenbjerg, Orte, Tommerup og Fangel til Hjallese og Aasum mod øst, mens det nord for Odense strakte sig til Lumby og Allesø, Næsbyhoved Broby og Korup og vestpå igen.

Ryttersogne nød flere fordele. Den ene var, at kongen sørgede for oprettelse af skoler til regelmæssig skolegang for børnene. Det blev på landsplan til 240 rytterskoler, som blev opført i årene 1722 28.

På Fyn var det hofgartner og bygmester Johan Krieger, der fik kontrakt på at opføre øens 20 rytterskoler. De var alle indrettet på samme måde og havde samme udseende. Det var afgørende, at rytterskolerne skilte sig ud fra tidligere skoler – både i materialevalg og i arkitektur. Skolens grundplan skulle være enkel og rationel. En lille forstue som fælles indgang. Derefter kunne man gå gennem skolestuen ind i lærerens halvdel af huset, som bestod af dagligstue, sovekammer, spisekammer og køkken.

Med de grundmurede rytterskoler blev undervisningen sat i system. Noget sådant skete almindeligvis først langt senere uden for rytterdistrikterne. I rytterskolerne var der tale om skolepligt. Fra det femte til det ottende år skulle børnene møde hver dag. Hovedfaget var religion, og børnene lærte gerne den lille katekismus udenad. Skrivning og læsning var frivillige fag, som børnene blev undervist i, hvis forældrene betalte for skrivematerialer.

Der lå tidligere rytterskoler i blandt andet Allesø, Bellinge, Brændekilde, Fangel, Korup, Lumby, Paarup, Sanderum, Hunderup, Ubberud og Aasum. Da den almindelige skolepligt blev indført i 1814, blev mange rytterskoler omdannet til almindelige kommuneskoler.

I dag er de fleste rytterskoler revet ned. Enkelte er dog bevaret. Det gælder f.eks. Allesø og Hunderup rytterskoler, der begge er forholdsvis velbevarede og nu fungerer som private boliger.