Sct. Georgs Gilderne

 

B0051677

Sct. Georgs Gildernes hjemmelavede bod på Skt. Knuds Plads ved Fyens Stifts Læseforenings bygning bød på gevinster som gæs, ænder, høns, rødkål, æbler og meget andet december 1953 (Fyens Stiftstidendes pressefotografer).

 

Én gang spejder, altid spejder

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Da Sct. Georgs Gilde kom til Odense. Det hele begyndte i 1933. Idémanden var Erik Sjøqvist, der var divisionschef for spejderne i København – og tidligere OL-fægter. Han havde længe funderet over, hvad der egentlig blev af de mange spejdere, når de blev voksne. Derfor samlede han alle slags spejdere i en forening, hvis navn var inspireret af legenden om Skt. Jørgen og dragen – om en mand, der kæmpede tappert for andres sag uden at kræve noget til sig selv.

Efter at det københavnske gilde havde set dagens lys, spredte ideen sig allerede samme år til Åbenrå, og fra disse to gilder bredte gildebevægelsen sig i de følgende år ud over hele Danmark.

I 1935 kom Odense med på vognen – med Koldinggildet som modergilde. De personer, der gemte sig bag gildet, var en kreds af gamle spejdere fra den lokale 5. Trop. Blandt medlemmerne var en person, der var flyttet til Kolding, og som var medlem af det nyoprettede Sct. Georgs Gilde der. Han foreslog, at man også dannede et Sct. Georgs Gilde i Odense, og der var ikke langt fra idé til handling. Det gik nu slag i slag. Gildet blev snart involveret i forskelligt socialt arbejde. Da byens sygehus manglede bloddonorer, blev der f.eks. oprettet et frivilligt korps af donorer blandt spejdere – først senere blev der oprettet en egentlig blodbank på sygehuset.

Allerede i 1942 puslede Sct. Georgs Gildet med nye ambitiøse planer. Man ville oprette en vuggestue, der skulle sikre den opvoksende generation en tryg og god hverdag. Pengene blev fundet gennem et lotteri, hvis hovedpræmie var en nyopført villa på Østerbæksvej 33. Det lykkedes at sælge 30.000 lodder. Overskuddet var hjemme, og i december 1942 meddelte kommunen, at gildet kvit og frit kunne få en grund ved Palnatokevej. Da kommunen samtidig stillede en lånegaranti og et kommunalt tilskud til vuggestuens drift, var de sidste sten ryddet af vejen. Den 1. april 1944 åbnede Sct. Georgs Hjemmet på Palnatokesvej. Byens anden vuggestue var dermed en realitet.

Odensegildet havde vokseværk, og i 1946 var man nødt til at splitte gildet op. Odense fik fire Sct. Georgs Gilder og et stadsgilde, hvis opgave det var at tegne Odensegilderne udadtil – en slags bindeled mellem gilderne, når der f.eks. skulle laves fælles arrangementer.

Odensegilderne har i tidens løb stablet adskillige arrangementer på benene for at indsamle penge til sociale formål. Gildernes juletombola var i mange år et fast indslag i bymidten i december. I tombolaen kunne man vinde både ænder og gæs. Første gang juletombolaen dukkede op var i 1952, men i 1970 blev det forbudt at udlodde fjerkræ, og der kom nye regler for tombolaer på offentlige steder. Så var det slut med den aktivitet. I dag er der i alt seks gilder i Odense.