Ungdomslejren på Zachariasvej

Avisomtale 002

Fra køkkenet i statsungdomslejren i Dalum 1942 (Stadsarkivet).

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

De første ungdomslejre for arbejdsløse dukkede op i begyndelsen af 1930’erne.  De unge ledige risikerede let at havne på gadehjørnerne, og derfor mente politikerne, at der skulle gøres noget for at få dem væk. De unge skulle ud på landet og opdrages gennem hårdt fysisk arbejde. Den første samlede beskæftigelseslovgivning fra 1938 gav staten øgede muligheder for at oprette såkaldte statsungdomslejre, hvor unge blev sat i sving med skovl og trillebør. Lejrene byggede på frivillig tvang. Hvis man nægtede lejrlivet, mistede man understøttelsen.

Ungdomslejrene havde to formål: at hjælpe de unge gennem uddannelse og arbejdstræning og at gavne landet gennem udførelse af nyttigt arbejde. De unge arbejdsløse løste blandt andet opgaver som afvanding, hedeopdyrkning og vejarbejde. Til de fleste lejre hørte også et landbrug, som blev drevet af lejren selv.

Under besættelsen så flere nye lejre dagens lys, men de kom efterhånden til at stå halvtomme, i takt med at flere, ikke mindst unge, følte sig presset til at arbejde i Tyskland. På Fyn anlagde staten lejre i Tommerup, ved Strib og ved Otterup. Og Odense fik altså også en ungdomslejr ved Zachariasvej i Dalum.

I 1941 spurgte Arbejds- og Socialministeriet alle sognerådsformænd, om der var større arbejdsopgaver i kommunen. I Dalum og Sanderum sogne havde man flere sådanne opgaver, og derfor blev der i slutningen af 1941 anlagt en ungdomslejr. Alt var hurtigt klart, og den 5. december flyttede de første unge ind i lejren. De skulle blandt andet lave jord- og dræningsarbejde på Dyrupgård og Hjallese Torpgård. Det var altså private lodsejere, der bestilte arbejdet.

Når statsungdomslejren blev lagt på Zachariasvej, så var grunden det nære naboskab med skolen, hvis gymnastiksal og badeindretninger man kunne bruge. Lejrens første 36 personer var alle københavnere. De var alle ugifte arbejdsløse mellem 18 og 25 år. Opholdet i Dalum varede normalt i indtil ni måneder. Under opholdet forsøgte lejrlederen så vidt muligt at få de unge anbragt i tjeneste på de omkringliggende gårde.

I lejren var der 40 timers arbejde om ugen. Derudover var der undervisning i forskellige praktiske fag som arbejdskundskab, samfundsfag, dansk, regning og ikke mindst gymnastik, da der blev lagt stor vægt på det fysiske.

Statsungdomslejren i Dalum fik ingen lang historie. Den skulle blot fungere, indtil arbejdet var fuldført. Derfor blev den bygget efter en standardtegning, der var udarbejdet af ministeriet. Barakken kunne med kort varsel tages ned og stilles op et andet sted. Da ungdomslejren i Dalum lukkede, blev barakken nu i stedet brugt som husvildebarak og fungerede som sådan til de første efterkrigsår.