Julebagning under besættelsen

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

Under besættelsen kunne pladsen være trang – også i den lille ovn – og så måtte husmødrene være kreative. Men hvor der er vilje, er der vej (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

Under besættelsen måtte man tænke kreativt, når meget var rationeret. Det gjaldt ikke mindst i juletiden, hvor man gerne ville holde traditionerne i hævd. Men det kunne være rigtig svært for landets husmødre at skaffe de rigtige ingredienser til køkkenarbejdet.

Heldigvis var der kompetent hjælp at hente fra Tørsleffs Husmoderservice, som fra 1938 til 1943 havde den senere så berømte Kirsten Hüttemeier ansat. Ja, hun havde allerede i 1936 udgivet sin første kogebog og fortsatte også skribentvirksomheden, mens hun arbejdede for Tørsleff. Og så sent som i 1990’erne opnåede hun nærmest kultstatus, da hun blev TV-kok og optrådte med skåneærmer i programmet Hüttemeiers Madmagasin.

Men tilbage til besættelsestiden, hvor Kirsten Hüttemeier også optrådte i aviserne, f.eks. i Fyens Stiftstidende, der med glæde bragte nogle af hendes opskrifter. Allerede til den første krigsjul i 1940 var man klar med gode råd, som avisen introducerede på følgende måde: ”Julebagning hører med til en rigtig jul, og selv om det i år måske vil komme til at knibe med rationerne, kan der vel nok blive lidt tilovers til et par julekager”. Opskrifterne var valgt med henblik på sparetider, og ”da de tilmed giver velsmagende bagværk, er et dobbelt formål jo nået”.

”Billige brune kager uden fedtstof” og ”Kartoffelsandkage” var blandt Kirsten Hüttemeiers alternative forslag til julebagningen, og skulle læserne – mod forventning – have lyst til at prøve krigskagerne, er her opskriften på de billige brune kager: Den krævede 250 g sirup, 120 g sukker, 2 teskefulde kanel, 1 teskefuld nelliker, 3 teskefulde fermin (bagepulver), lidt sukat, pomerans og 360 g mel. Sirup, sukker og krydderier varmes op. Bagepulveret sigtes i melet og blandes med hakket sukat og pomerans. Dejen samles og rulles ud, afstikkes i passende stykker og bages ved jævn varme.

Der skulle også være tid til lave ”konfekt til børn og voksne”, men den opskrift skal Kirsten Hüttemeier nu ikke lastes for. Men avisen kolporterede i hvert fald op til julen i 1942 opskriften på den såkaldte guldkonfekt, der blev til på basis af gulerødder! 500 gram revet gulerod samt saft og skal fra en citron koges i en gryde med knap 1 dl vand i 10 minutter. Herefter drysser man 350 gram sukker i blandingen, som koger videre uden låg i 20-30 minutter, til massen begynder at blive fast. Massen hældes så på fade, der er skyllet med koldt vand, og stilles til tørre i en lun stue, tildækket med et stykke madpapir. Efter en uges tid er gulerodsmassen klar til at blive lavet til konfektkugler, som skal trilles i groft sukker og opbevares i en blikdåse, indtil de skal spises.

Under besættelsen gav Kirsten Hüttemeier gode råd til, hvordan man kunne fremtrylle ”julelækkerier” selv i en tid med mangel på mangt og meget. Efter krigen var Hüttemeier konsulent i husholdning og holdt hvert år til jul en demonstration i Industripalæet, hvor hun bagte og lavede mad, alt imens hun fortalte. I 1962, da billedet blev taget, stod julemenuen på romerske koteletter, appelsinboller, indbagte æbler og franske pandekager med ost (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

Husmødrene blev udsat for lidt af hvert. Ganske vist lykkedes det de første år for Odense Marcipanfabrik at opretholde en vis produktion i det meste af krigen, men allerede i 1940 præsenterede avisen en opskrift på ”Sund marcipan for børnene”. Den var lavet af melede kartofler, flormelis og mandelessens. Velbekomme og glædelig jul!