Juleforberedelser

 

B0000864

I.G. Huset, det senere Magasins juleudsmykning i Vestergade, 1950 (Stadsarkivet).

 

Julen står for døren

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

I november måned begynder man rigtig at kunne mærke, at julen står for døren. Der er mange ting, der tyder på det, og en af dem er selvfølgelig når byens juletræ bliver tændt. I Odense afslører de mange julelys, der hænger over gågaderne også, at julen er på vej.

Byens juletræ og juleudsmykning er begge traditioner, der går langt tilbage. Det første offentlige juletræ blev opstillet i 1920, men allerede i 1916 begyndte en cykelhandler, N.L. Rigensborg, at lave juleguirlander og andet til byens forretninger, og i 1930’erne tog man initiativ til, at der skulle være udsmykning i gaderne. Det var det første år et privat foretagende, men derefter tog gadeforeningerne over. Juleudsmykningen begyndte i Vestergade, og senere kom også Kongensgade, Nørregade og Overgade med.

For eksempel var det på Kongensgadeforeningens initiativ, at grundejere og lejere i foreningen etablerede en udsmykning i Kongensgade, bestående af gran, lysguirlander og dannebrogsvimpler.

2. verdenskrig satte en foreløbig stopper for udsmykningen af gaderne på grund af mørklægningsbestemmelserne, men da krigen sluttede i 1945, vendte juleudsmykningen tilbage. Siden da har juleudsmykningen været en årligt tilbagevendende tradition, som har lyst op for de juletravle odenseanere og gæster i byen.

I skæret fra juleudsmykningerne begyndte folk også dengang at ile fra butik til butik for at købe julegaver til familie og venner. December i Odense var en travl tid, således også i 1936. I et interview i Fynsk Jul fortalte lærer P.B. Veggerby dengang om, hvorledes odenseanerne holdt jul:

”Odense har to ansigter. Når byen ”laver til jul”, fyldes lysstrålende gader af forventningsfulde mennesker fra hele øen, og sproget synger mere end nogen sinde. Vi ser for os den travle, moderne by. Men i de stille juledage gør andre træk sig kraftigere gældende; man mærker da, at her foruden trives en solid, udbredt kultur”.

Hvad angik selve juleaften, mente han, at odenseanerne helst holdt jul på den gamle og gode vis. Julefest på restaurant fandt ingen grobund i byen, hvor man i stedet dyrkede hjemmelivet.

For Veggerby var der en ganske særlig eventyrstemning i H.C. Andersens by: ”Julen er jo et virkeliggjort eventyr, og i Odense træder vor store eventyrdigters skikkelser nok lettere frem end andre steder”. Den eneste forskel var, at den lille pige solgte papirroser og ikke svovlstikker.

De fattige fik også deres jul. Den sociale forsorg, indsamlinger og privat velgørenhed sikrede ifølge Veggerby, at de dårligst stillede også havde det bedre ved juletid.