Kæmp for alt, hvad du har kært

Blomster i Eventyrhaven ved stedet, hvor Sigurd Hansen og Arne Poulsen faldt 5.5.1945.
Modstandsfolk hviler i Eventyrhaven maj 1945. I forgrunden ses blomster, hvor Sigurd Hansen og Arne Poulsen faldt den 5. maj 1945 (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

”Disse sten skal være samvittighedens bud til os om, at der skal kæmpes, når det øves ondt mod Danmark”, lød det fra landsretssagfører Sven Krogsgaard, der repræsenterede modstandsbevægelsen. Årsagen var afsløringen af otte mindesten i Klosterhaven og H.C. Andersen Haven – der i dag hedder Eventyrhaven – den 30. marts 1946.

Befrielsesdagen den 5. maj 1945 var begyndt som en festdag, hvor folk strømmede til Odense for at fejre og se på rækken af lastbiler med arrestanter, der kørte til og fra domhuset og politistationen. Men hen på eftermiddagen blev feststemningen brat afbrudt. De næste timer fik et tragisk forløb med voldsomme skyderier i centrum. Danmarks befrielsesdag kostede i Odense 23 livet – 11 modstandsfolk og 12 civile. Mindst 80 blev såret.

Mindeplade i Eventyrhaven for modstandsmanden Victor Willer.
Mindeplade for modstandsmanden og familiefar Victor Willer, der blev dræbt under skyderiet i Eventyrhaven den 5. maj 1945 (Niels Holmgaard fot., Stadsarkivet).

Særligt voldsomt gik det for sig i Klosterhaven og Eventyrhaven, hvor græsplænen på et tidspunkt nærmest var strøet til med lig.

Efter befrielsen opsatte både private virksomheder og institutioner og det offentlige adskillige mindeplader og -tavler for besættelsens ofre rundt om i byen. Det gjaldt også for dem, som blev dræbt i Klosterhaven og Eventyrhaven. I foråret 1946 besluttede byrådets forskønnelsesudvalg, at der skulle laves en smuk markering i form af mindeplader, og de otte plader blev nedlagt der, hvor de berørte ”segnede for fjendens kugler”.

Mindepladerne blev afsløret ved en mindre højtidelighed. De var udført i granit, og det var også byrådets forskønnelsesudvalg, der stod som værter for højtideligheden. Man havde man indbudt de faldnes familier. Grangrene dækkede mindepladerne før afsløringen, og på de forskellige steder blev der i forbindelse med højtideligheden nedlagt en buket røde og hvide nelliker. Hver plade bar den faldnes navn, fødselsdato og inskriptionen: Faldt for Danmark 5. maj 1945.

Mindeplade i Eventyrhaven for Poul Kleis.
Mindeplade for Poul Kleis i Eventyrhaven. Den unge mand blev dræbt under skyderiet i Eventyrhaven den 5. maj 1945 (Niels Holmgaard fot., Stadsarkivet).

Der blev holdt en kort tale for hver af de faldne ved deres mindeplade, før formanden for forskønnelsesudvalget, bageribestyrer Chr. Larsen, tog ordet og talte for alle. Her fortalte han blandt andet, at forskønnelsesudvalget gerne ville bevare mindet om dem, der faldt i Eventyrhaven, ikke fordi de skulle hædres mere end andre, men fordi stenene på dette fredelige sted midt i byen kunne ”tale om alt, hvad de har ofret, så kommende slægter kan mindes dem”.

De otte faldne var dels seks modstandsfolk, nemlig Oscar Rasmus Aage Nielsen (1909-1945), Victor Willer (1918-1945), Arne Poulsen (1926-1945), Lars Sigurd Hansen (1917-1945), Helmuth Arne Helge Madsen (1918-1945) og Ejnar Agerholm (1906-1945), dels to andre, E. Steen Larsen (1900-1945) og Poul Kleis (1924-1945), der var mere eller mindre tilfældige ofre for skyderierne.

Buddet Poul Kleis døde f.eks. under kampene, da han ville hjælpe en modstandsmand. Han var gået i dækning sammen med andre tilfældigt forbipasserende, da han opdagede, at en frihedskæmper, der lå og skød, ikke kunne få maskinpistolen til at virke. Kleis krøb frem fra sin dækning for at hjælpe, og det lykkedes ham at bringe våbnet i skydeklar stand. Men i samme øjeblik blev han ramt af en kugle og var dræbt på stedet.