Købmandsgården ved byporten

b0101232c

Sortering af klude til genbrug hos H.J. Hansen i Vestergade engang i 1920’erne. Efter gammel skik og brug udtaltes forkortelsen J. (i navne) på H.J. Hansens tid som I – og derfor omtales virksomhedens navn i dag stadig som H.I. Hansen (H. Lønborg fot., Stadsarkivet).

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

Hollandske syltekrukker og gode jyske røgede ål. Det var noget af det, købmand Jørgen Jacob Limkilde annoncerede med, da han i 1829 åbnede sin købmandsgård i Vestergade 99 – en ejendom, han fik skøde på den 20. oktober for 190 år siden. Han havde tidligere uden større held prøvet lykken som urtekræmmer i København og som modehandler i Odense, men det blev i bygninger lige ved Odenses Vesterport – over for Søndergade – at han fandt sit blivende sted.

Her drev han købmandsgård, mens byen udviklede sig. De første industrivirksomheder åbnede, og byportene forsvandt, inden han i 1857 overlod tøjlerne til sin søn, Clemens Limkilde, som videreudviklede den mellemstore købmandsgård. Det skete bl.a. med en specialisering i produkthandel, så Vestergadeejendommen og arealerne bagved efterhånden blev centrum for en omfattende handel med gamle klude, glasskår, ben og jern. Mange odenseanere kom i de følgende årtier gerne til virksomheden med materialer til genbrug. Her var der nemlig kontant afregning.

Det var dog først, da Clemens Limkildes halvfætter, H.J. Hansen, i 1888 overtog ledelsen, at produkthandelen omsætningsmæssigt overhalede købmandsgårdens andre aktiviteter. Frem til 1970’erne var der stadig genvindingsaktiviteter i Vestergade. Efter den tid drives familiefirmaets genvindingsvirksomhed først og fremmest på Odense Havn – og i de seneste årtier også mange andre steder i landet.

I 1920’erne sorterede kvindelig arbejdskraft gamle klude i op mod 200 forskellige kvaliteter, og nogle af kludene blev anvendt til papirfremstilling. Ben af kreaturer blev eksempelvis brugt til foder og til limfremstilling, men den slags forhandles ikke længere af familievirksomheden. Internt spøgte man ellers i mange år med sloganet: Vi handler med alt – blot ikke med gamle damer!

Men specialiseringen blev også nødvendig for H.J. Hansen. Lige efter 2. verdenskrig kastede man sig over ophugning af skibe. Fregatten Peder Skram, der var sænket i Københavns Havn i august 1943, blev et af de første skibe, man huggede op ved Odense Kanal, men i længden kunne man ikke klare konkurrencen fra virksomheder i Indien og Fjernøsten, så omkring 1980 blev skibsophugningen indstillet. Til gengæld er virksomheden i dag en af Danmarks største med hensyn til at sortere og købe og sælge skrot og andre materialer til genindvinding. Den nye havneterminal ved Lindø har fra 1990’erne givet nødvendige udviklingsmuligheder.

Tiden har også sat sine spor i købmandsgården i Vestergade. Efter 2. verdenskrig gik det tilbage for mange købmænd, men familien bag den traditionsrige virksomhed lagde omkring 1960 kursen om og specialiserede forretningen inden for vin og delikatesser. Ændringen kom i rette tid, lige inden vinforbruget steg stærkt i Danmark, og firmaet er nu med egne butikker og mere end 50 tilknyttede vinforretninger en af Danmarks største vinhandlere. I runde tal omsættes der nu årligt for mere en 1½ milliard i genvindingsvirksomheden og 200 mio. kr. i vinafdelingen.

Tradition og fornyelse er gået hånd i hånd i virksomhedens 190-årige historie. Den ledes nu af sjette generation på samme sted, hvor den omfatter ejendommene Vestergade 97-101.