Kongensgade Nord

b0000363d

Den nordlige del af Kongensgade fotograferet i efteråret 1911. De første sporvogne var netop begyndt at befærde byens gade. Længst til venstre Kongensgade 60, som oprindelig var opført som beboelsesejendom, men som fra 1890 husede et apotek. De store etageejendomme på det nordøstlige hjørne af Kongensgade og Vindegade var endnu ikke bygget, men Fyns Forsamlingshus var genopbygget efter branden i 1909 (Harald Lønborg fot., Stadsarkivet).

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

Kongensgade er en relativt ny gade. Den blev ”først” anlagt omkring 1850, og manden der fik ideen, var ejeren af Bramstrup Gods, landmåler og kammerråd T.Ø. Hillerup. Han havde købt et par ejendomme og noget jord nord for Vestergade, og her fik han bygget en ny og bred, fuldkommen snorlige gade – noget helt andet end de smalle og snoede gader, som ellers prægede den middelalderlige bykerne.

Byen støttede op om vejens anlæggelse – og alle, der opførte byggerier langs gaden, blev fritaget for ejendomsskat i 10 år. I 1851 fik gaden sit nye navn, Kongens¬gade, vistnok til minde om den nyligt afdøde kong Christian 8.

Det lyder mærkeligt, men Kongensgade lå faktisk i byens udkant. Men langsomt smeltede gaden sammen med byen. Det oprindelige vejprojekt endte ved Vindegade, men Rugårdsvej i 1855 blev forlagt, så gav man også mulighed for at komme direkte ind i Kongensgade, og senest på det tidspunkt må Kongensgade Nord være anlagt.

I slutningen af 1860’erne skød byens første villakvarter op vest for den nordlige ende af Kongensgade, hvor en af de første villaer langt senere endte som Jazzhus Sophus Ferdinand og Børnecentret Toppen. I løbet af 1860’erne og 1870’erne blev den vestlige side af Kongensgade nord for Vindegade bebygget, men folk boede stadig tæt på åbne marker, og så sent som i 1889 diskuterede byrådet ved oprettelsen af byens tredje apotek, om placeringen i Kongensgade Nord ikke var lidt for langt ude!

De første huse i Kongensgade var indrettet til beboelse, men mod 1800-tallets slutning fik gaden stadig mere karakter af handelsgade og masser af specialbutikker gjorde deres indtog.

Allerede i 1960’erne blev Kongensgade forsøgsvis omdannet til gågade i en kort periode. Forsøget mødte modstand fra de handlende, og Kongensgade kom ikke med i den første bølge af gågader i 1969.

Der skulle gå 15 år før Kongensgade blev gågade på stykket fra Vestergade til Vindegade. Men det sidste stykke af Kongensgade kom det til at holde hårdt med. Her var der modstridende interesser blandt de handlende. I 1991-92 blev Kongensgade Nord som et forsøg lavet til gågade, men meningerne var delte og først efter årtusindeskiftet blev også den sidste bid af Kongensgade Nord omdannet til gågade, og fik selvfølgelig også sin egen udsmykning, nemlig Hermes og sfinksen af billedhuggeren, professor Mogens Møller.