af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen
Sortkrudt blev opdaget omkring år 1000 i Asien. Krudtet bestod af tre dele, nemlig salpeter, svovl og trækul – men en blanding af de tre bestanddele gav ingen eksplosion; den blev først mulig ved en bearbejdning i en krudtmølle. Krudtet kom til Europa via araberne midt i 1200-tallet. I Danmark omtales det første gang i 1372. Fra 1500-tallet blev krudt en vigtig faktor, når der blev ført krig. Krudtet blev brugt både til kanoner og håndvåben. Da krudt hovedsagelig bestod af salpeter, støttede kongemagten en indenlandsk produktion af salpeter på såkaldte salpetersyderier.
Den byggeglade kong Christian 4. var involveret i flere krige, og han havde til stadighed brug for våben og ikke mindst krudt til sine uheldsfyldte togter. Men krudt var et besværligt produkt at fremstille. Derfor etablerede han flere såkaldte ”salpeterværker” rundt om i sine lande. Der blev indskrevet eksperter fra Tyskland til at håndtere fremstillingen. Hovedbestanddelen bestod af gennemvædet jord fra husdyrgødning, kalk og andre kalkholdige stoffer.
Et af saltværkerne blev oprettet i 1618 og hørte under Odensegård (det nuværende Odense Slot). Kongen skrev til lensmanden på Odensegård med besked om, at der skulle findes et passende sted til en salpeterlade. Efter lidt besvær fik lensmanden i september ordre til at tage en allerede påbegyndt salpeterlade ned og flytte den til Trøstrup Sø. Det var en flytning på ca. 10 km.
I maj 1619 kom den første salpeterjord til det nye ”salpeterhus” ved Trøstrup. Det var blandt andet bønderne under Skt. Knuds Kloster, Skt. Hans Kloster og Dalum Kloster, der kørte salpeterjord dertil, og en Jacob Mikkelsen fik bestalling som kongelig salpetersyder på Fyn.
I sommeren 1620 blev der bygget en bolig til salpetersyderen, men først i efteråret 1622 ankom kedler og kar til selve salpetersydningen. Omkring maj 1623 stod værket helt udbygget og færdigt. Produktionen af salpeter blev dog en skuffelse og absolut ingen guldgrube for salpetersyderen. ”Jacob Salpetersyder på Trøstrup Hede” klagede over, at han ikke fik aske og brænde til sit arbejde, og senere var det salpeterladen, som var slemt forfalden.
Det var de lokale bønder, som kørte brænde til salpeterværket, men i januar 1632 skrev kongen til flere fynske lensmænd, der skulle sende brænde til Trøstrup, fortrinsvis elletræ. Det gjaldt blandt andet Hagenskov Len.
Kort efter blev salpeterværket flyttet, da det lå ”et ubekvemt sted”. Salpeterhuset blev taget ned og flyttet, men det lå dog stadig på Trøstrup Hede, og selv om salpeterproduktionen blev forbedret, voldte den stadig problemer.
I 1649 satte salpetersyderen for sidste gang sin signet under et jordregister, men kort efter må værket være nedlagt. Hvem der tog initiativ til at nedlægge salpeterværket, vides ikke. Den dårlige økonomi var sikkert en medvirkende årsag.
Om Odense 