Kvæg på torvet

2018-141-005

Handelen med kreaturer forsvandt allerede i 1912 fra Sortebrødre Torv, men hestehandelen holdt sig helt til efter anden verdenskrig. Her er der hestemarked på den sydlige del af Sortebrødre Torv i 1950’erne. Hestemarkedet blev holdt mandag formiddag (Stadsarkivet).

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

I dag er det torvehandlerne, der hver onsdag og lørdag indtager Sortebrødre Torv, men torvet i det centrale Odense har haft en omskiftelig tilværelse. Det kan måske være svært at forestille sig i dag, men pladsen lå gennem middelalderen i byens udkant, ja nærmest uden for byen.

I 1238 kom nogle sortklædte munke – dominikanere – til Odense og grundlagde et kloster på stedet. Navnet ”sortebrødre” (eller ”Herrens hunde”, som de blev kaldt på latin), kom af de sorte munkekapper, som munkene bar. De blev (ligesom gråbrødrene) kaldt tiggermunke, fordi de levede i fattigdom og kun måtte ernære sig ved almisser. Så var der også bedst tid til at bede og til at gøre gode gerninger.

På Sortebrødre Torv byggede munkene et kloster, en stor, firlænget bygning med en klostergård i midten. Det store kloster fyldte det meste af det nuværende torv. Klostret havde også sin egen kirke, men ikke noget sogn. Bortset fra klostret var der ikke megen bebyggelse, og øst for klostret havde munkene haver og marker.

Efter reformationen i 1536 blev klostret nedlagt, kirken revet ned og resten af bygningerne forfaldt. Omkring 1600 forsvandt de sidste spor af klosterbygninger på stedet.

I 1700-tallet skød enkelte nye huse op på Sortebrødre Torv, og i 1795 blev Odense Teater opført – det første provinsteater i Norden med egen bygning. Gennem mere end 100 år blev der spillet komedier og tragedier på torvet – frem til omkring 1840 endda ofte på tysk. Teatret blev bygget om flere gange, og flere gange overvejede man at bygge et helt nyt. Til sidst var bygningen for lille og umoderne, så teatret flyttede i 1914 til Jernbanegade.

Handelen med levende kvæg blev fra 1882 koncentreret på Sortebrødre Torv, hvor der på andre dage var almindelig torvehandel incl. omsætning af mindre dyr. På markedsdagene var Sortebrødre Torv propfyldt med folk og dyr, der kom fra en stor del af Fyn, og det blev snart en udfordring for kvarterets beboere og den daglige færdsel.

Første og tredje mandag i hver måned gik handelen med kreaturer lystigt. Hvert år skiftede godt 10.000 kreaturer ejermand – og så var heste, svin og mindre dyr som kalve, får, geder og gæs ikke talt med. Det var dog upraktisk med kvæghandel midt i byen, og i 1912 flyttede handelen til det nybyggede kvægtorv på Rugårdsvej. Men der var faktisk grisehandel på torvet helt op til 1931.

Med torvelivet fulgte gøglerne. Skt. Knuds Marked var en stor årlig begivenhed. Skuespilleren Ove Sprogøe, der voksede op tæt ved torvet, fortæller: ”Ovre på Sortebrødre Torv var der om sommeren Skt. Knuds Marked med gynger, karruseller, tombolaer, lykkehjul og meget andet. Jeg var meget fascineret af mange af de ting, der var – sabelslugere, mavedanserinder, masser af dyr med to hoveder og den slags. Det sidste kunne vi ikke forstå, og jeg har aldrig fundet ud af, om det var noget, de lavede, eller det bare var sådan”.