Lånerne ventede i spænding

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

I januar 1973 blev Odense Centralbiblioteks nye afdeling i Vollsmose indviet. Her ses med ryggen til rådmand Carl Jeppesen og fra højre ses stadsbibliotekar Poul Munch, kontaktbibliotekar Ernst Hansen, bibliotekar Kirsten Gervig og lederen af Vollsmose afdelingen, bibliotekar Viggo Madsen (Fyens Stiftstidendes pressefotografsamling, Stadsarkivet).

Vollsmose Bibliotek var ventet med spænding. En time før man slog dørene op den 5. januar 1973, stod folk i kø ved indgangen. De ventede utålmodigt på at tage biblioteket i brug.

Biblioteksfilialer var ikke noget nyt. Odense fik sin første i Bolbro i 1951, og derefter gik det slag i slag med nye filialer op mod kommunalreformen i 1970, da der for alvor blev behov for nytænkning. De mange små biblioteker i de indlemmede landsogne forstyrrede billedet fra den gamle købstad og blev for størstedelen lukket, men en kombination af biblioteksfilialer i bydele med mange indbyggere og bogbusbetjening der, hvor der var færre indbyggere, blev tidens løsen.

Vollsmose var endnu ikke færdigbygget, men der var så mange indbyggere, at byrådet besluttede sig for at åbne et bibliotek i området. Det nye bibliotek blev på rekordtid indrettet i en af det nyligt indviede Vollsmosecenters tomme butikker.

Byens nye bibliotek fik bibliotekar Viggo Madsen som leder. Han havde tidligere kørt med bogbusserne og blev sideløbende med sin biblioteksansættelse også en anerkendt skønlitterær forfatter. Han forblev på biblioteket indtil 2003.

I 1980’erne fik Vollsmose Bibliotek en udflytterfilial, nemlig verdens mindste bibliotek. Minibiblioteket i Vollsmoses børneby kom sågar i Guinness’ Rekordbog i 1987. Til venstre i billedet ses bibliotekar Peder Lykke Jeppesen (Jørgen Hansen fot., Fyens Stiftstidendes pressefotografsamling, Stadsarkivet).

Placeringen i et indkøbscenter var atypisk, men et tegn på, at biblioteksledelsen gerne ville have filialer, hvor folk alligevel kom. I takt med at der kom flere butikker i centret og indbyggere i bydelen, fik biblioteket også flere besøgende. Det var dog en udfordring, at biblioteket ikke fulgte butikkernes åbningstider.

”Biblioteksbutikken” var tænkt som en midlertidig løsning, der skulle holde, indtil Vollsmosecentret var helt udbygget med en ambitiøs etape 2, der også skulle omfatte kollegium, biograf og hotel. Derfor var den midlertidige biblioteksfilial blevet indrettet uden en ekstrabevilling.

Efter det første år konstaterede biblioteket, at børnene udgjorde hovedparten af filialens publikum. De tegnede sig for langt den overvejende del af udlånet – måske ikke så mærkeligt, da Vollsmose var et børnerigt område. Biblioteket fungerede således som et værested for børn, som læste, tegnede og legede.
Biblioteket blev fra begyndelsen besøgt af mange nydanskere, som ønskede lærebøger i dansk og litteratur på deres hjemlands sprog. Dem måtte filialen i begyndelsen henvise til Fremmedarbejdercentrets bibliotek. Dog var der tidligt en mindre samling engelsksproget litteratur.

Odense Centralbibliotek åbnede i januar 1973 en filial i Vollsmosecentret. Filialen blev oprettet på rekordtid og afløste den hidtidige betjening fra bogbusser. Leder af afdelingen blev bibliotekar Viggo Madsen, der ses her på billedet. At der var behov for den nye filial, tyder dette billede på. En større gruppe børn ventede uden for glasdørene i minutterne, før Viggo Madsen åbnede for adgang til udlån fra bibliotekets samling – heriblandt børne- og ungdomsbøger (Fyens Stiftstidendes pressefotografsamling, Stadsarkivet).

I januar 1978 stod centerudvidelsen færdig. Bøger og lånere fik nu tre gange så megen plads som hidtil. Der kom samtidig mere personale, og forbedringerne betød en stor stigning i antallet af udlån.

Selv om Vollsmose Bibliotek i begyndelsen var et klassisk dansk bibliotek, udviklede stedet sig snart til centralbibliotekets største og vigtigste multikulturelle afdeling. Og selv om udlånet senere faldt, blev biblioteket alligevel brugt mere og mere. Det var ikke bøgerne på dansk, der tiltrak brugerne. Det var derimod samlingsstedet og ikke mindst computerne, der blev flittigt brugt af de unge og drengene.

Siden årtusindskiftet har biblioteket mere og mere udviklet sig til et neutralt mødested, hvor mange borgere kommer for at læse avis, låne materialer, studere eller være en del af forskellige fællesskaber, der holder til på biblioteket.