Caféliv

 

B0014515

Fra 1980’erne gjorde cafeerne for alvor deres indtog i Odense. Her er det Cafebiografen, der har udendørs servering ved Brandts Klædefabrik i 1990’erne (foto: Ulrik Borgermann, Stadsarkivet).

 

Caféliv på byens pladser

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Der er blevet færre forretninger i bymidten, men til gengæld er der kommet flere cafeer og spisesteder. Midtbyen har forandret sig, og sådan sker der hele tiden forandringer og forskydninger. Sidst i 1800-tallet blev flere gader i midtbyen som noget helt nyt omdannet til regulære handelsgader, hvor butikker med deres store udstillingsvinduer lokkede folk indenfor. Byens centrale pladser forandrer sig også løbende. Nogle er forsvundet, mens nye opstår, og de eksisterende har fået nye funktioner.

Byens pladser blev før i tiden primært brugt til torvehandel. Her blev handlet med lidt af hvert. På Fisketorvet kunne man f.eks. i 1800-tallet købe fisk, og før den tid blev pladsen benyttet til offentlig afstraffelse af lovovertrædere. På Klingenberg og Albani Torv blev der indtil 1952 holdt torvedage. I dag skal man anstrenge sig for at finde disse pladser, for den almindelige byudvikling har udvisket karakteren af torve, blandt andet som følge af Thomas B. Thriges Gades anlæggelse og afvikling.

Til gengæld er der opstået nye pladser og områder med tilknytning til restaurant- og cafélivet, hvor odenseanerne kan nyde livet, som var det Paris eller Rom. Eksempelvis Ove Sprogøes Plads, Gråbrødre Plads og Vintapperstræde. Restauranterne og cafeerne er også rykket udenfor, så mens handelen forsvinder fra de centrale pladser, indtages pladserne i stigende grad af caféliv og events – og er i høj grad med til at ”brande” den moderne by.

En sådan plads findes ved Brandts Klædefabrik og blev skabt ved omdannelsen til kulturcenter. I dag forbindes stedet med nydelse og kultur. Det blev godt modtaget også udenbys. I 1996 hed det i avisen: ”Når kultur- og kunstinteresserede mennesker i New York i dag hører Danmark nævnt, kender de til Louisiana i Humlebæk og Brandts i Odense”.

Da kulturfabrikken åbnede i 1980’erne, var cafékulturen på vej, og Odense var ingen undtagelse. Cafébiografen åbnede den 22. juli 1983 i den gamle klædefabrik og blev snart en institution i Odense. Biografens stole og første maskiner stammede fra Paladsteatret, som netop var lukket. Åbningsfilmene var den originale udgave af den japanske film ”De Syv Samuraier” og Woody Allen-klassikeren ”Mig og Bogart”. Det var nærliggende at vise film som Allens, fordi det skulle være biografens mål at vise smalle, kunstneriske film, som ikke kom i de store biografer.

Nøglen til caféens succes var ikke så meget filmene, men mere atmosfæren på stedet. Jørgen B. Christensen, der var en af ejerne, mente selv, at beliggenheden nok var en væsentlig grund til cafeens popularitet. Brandts Klædefabrik havde masser af historie og sjæl, og så følte folk sig velkomne. Cafébiografen blev en institution i det odenseanske caféliv. ”Efterhånden foregik alt på Cafébiografen”, lød det i 1986 fra Anne Hansen: ”Ens ben gik automatisk derhen, så det var nærmest som at sidde i sin dagligstue”. Derfor ville hun åbne en alternativ café, Den kåde Kaleche i Nedergade, som for længst er glemt, men det er Cafébiografen langtfra.