Giraf-øl

 

B0061132

Da giraf-øllen blev lanceret i august 1962, foregik det naturligvis i Odense Zoo, som ved den lejlighed dog kun kunne fremvise en kunstig giraf. Fra venstre er det reklamechef Erik Carset, teknisk direktør Knud Thorup og direktør Børge Niegel, der er med på reklamestuntet. (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet)

 

Giraf(f)øl

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

I den tiltagende konkurrence på det danske ølmarked, der prægede 1900-tallet, gjaldt det om at være fremme i skoene, og for reklamechef Erik Carset, som i mere end 30 år var ansat på det lokale bryghus, var det noget helt naturligt. Han kom til bryggeriet i begyndelsen af 1950’erne, et par år efter at myndighederne igen havde tilladt brygningen af luksusøl. Denne aktivitet havde været forbudt siden 9. april 1940, men ikke desto mindre var der undertiden blevet brygget luksusøl i smug – f.eks. til møder i Dansk Brygmesterforening!

Med datidens teknik blev der brugt væsentligt mere korn til brygningen af de stærkere øltyper end til de svagere, og det havde været baggrunden for forbuddet. Da ølmarkedet i efterkrigsårene var i vækst, var det ikke nok at hvile på laurbærrene. Det gjaldt også om fra tid til anden at komme med nyheder, og Albanis storebror, Carlsberg, kom således i 1959 med den siden så velkendte elefant-øl.

Om det nu var den egentlige inspiration til Albanis giraf-øl, er svært at sige, men i hvert fald kom tanken om at lave en luksusøl med navn efter det langhalsede pattedyr op et par år senere, da Odense Zoos giraf var død, vistnok ved forgiftning. Og da Albani allerede havde anvendt en giraf i sin markedsføring, var det nu nærliggende at love Odense Zoo hjælp til en ny giraf og så samtidig bruge gaven i bryggeriets markedsføring. Den 13. august 1962 var man klar, og bryggeriets ledelse samledes ved en kunstig giraf i Zoologisk Have for at præsentere den nye øltype. Giraf-øllen supplerede de andre stærke øl, man havde brygget i 1950’erne, nemlig påskebryg og porter, og den afløste den såkaldte Strong Beer. Julebryggen fra 1960 var også et led i opdyrkningen af segmentet.

Faktisk hjalp Albani gennem årene Odense Zoo med flere giraffer, og som modydelse blev girafferne ofte opkaldt med tydelig reference til bryggeriet. Navne som Petra Albanine, Børge og Frits havde alle forbindelse til bryggeriet og dets ledelse, og så sent som op i 1990’erne indregistrerede Albani faktisk Girafbryggeriet som et binavn. Sådan var man nemlig blevet kendt også uden for landets grænser.

Albani Fonden har gennem årene også været rundhåndede i sin støtte til Zoologisk Have, således i 1984, hvor man bidrog til finansieringen af et nyt girafhus. 51 år efter Erik Carsets påfund er Giraf-øllen stadig på markedet, for tiden med en alkoholprocent på 7,3. Og Odenses skyline præges tydeligt af Albanis giraf-plettede skorsten, der blev malet sådan i 1984.