Rutesejlads fra havnen

 

B0056723

DFDS’ rutebåd Rota i Odense Havn, hvor den bliver lastet med smør og æg til England, juli 1949 (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

 

Rutesejlads fra havnen

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Fast færgefart med person- og biltrafik har der aldrig været i Odense på grund af byens placering. Den slags transport foregik først og fremmest over land. Derimod har der været fast rutesejlads fra havnen. Det var bare mest varer og stykgods, der blev skibet af sted fra – eller kom til – Odense.

Da kanalen og havnen først var anlagt, kom der snart gang i rutesejladsen. Der blev allerede i 1860’erne lavet to faste afgange til København med dampskib. Den lokalejede rute blev snart overtaget af DFDS, der på den tid opslugte flere dampskibsruter.

Flere og større skibe kom til Odense. De kom først og fremmest med varer til Odense, mens det var langt mindre, der blev eksporteret fra havnen. Men mange fynske landbrugsvarer – især svin og smør – blev dog lastet til eksport til England. Og det var DFDS, der satte skub i udviklingen. Rederiet etablerede i efteråret 1886 en fast forbindelse med dampskib mellem Odense og Newcastle. Det var første gang, DFDS lavede en forbindelse til udlandet med fast sejlplan. Senere kom der også forbindelse til Hamborg, Stettin og Leith i England.

Der var endnu i mellemkrigsårene rutebåde mellem Odense og andre havne i ind- og udland. Ruterne var en vigtig livsnerve til den omgivende verden. Og nye direkte og indirekte ruter kom til, mens andre forsvandt. To gange om måneden var der sejlads mellem Odense og Antwerpen og en række britiske havnebyer: Liverpool, Manchester og Swansea. Desuden var der ugentlig forbindelse til Bremen og til Hamborg. Hver 14. dag kunne man tage et skib til Danzig.

De forskellige rutebåde skabte travlhed på havnen, hvor både pakhusarbejdere, toldere og speditører fik hænderne fulde, når skibsladningerne skulle lastes og losses.

I mange år var der også mulighed for at tage DFDS-ruten mod København med anløb af Samsø både tirsdag og fredag. Og der var afgang fra hovedstaden onsdag og søndag. I 1939 var der endda tre ugentlige afgange – og tilmed havde DFDS fået konkurrence.

DFDS sejlede endnu i 1950’erne fast tre gange om ugen til København, men generelt var skibsfarten til Odense Havn faldende. Det var ikke mindst opblomstringen i biltrafikken, der tog livet af sejladsen. Ganske naturligt indstillede DFDS sin sejlads fra Odense i 1970, da mængden af fragt i flere år havde været faldende.