Studenter i Odense

 

b0057741

Nogle af de første studenter fra Odense Katedralskole i 1960 – dengang gymnasierne var forbeholdt et fåtal af en ungdomsårgang. Fra venstre ses Warla Bjergsted, Sidsel Astrup, Birgit Christensen og Jette Justesen. Bagved står Hanne Balslev (Fyens Stiftstidendes pressefotografer, Stadsarkivet).

 

Glade studenter

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Hvert år i løbet af anden halvdel af juni afslutter formentlig omkring 46-47.000 unge deres uddannelse med studentereksamen, hf-eksamen eller eksamen fra et af erhvervsgymnasierne. Hvis man sammenligner med situationen omkring år 1900, vil nogle mene, at der er gået inflation i studentereksamen. Dengang var det omkring 1% af en ungdomsårgang, der bestod studentereksamen – i 1960 var man nået op på ca. 7 %, og i dag er det langt over halvdelen af en ungdomsårgang, der tager gymnasiale uddannelser og belønnes med huer i forskellige farver og udformninger.

Odenses ældste gymnasium er Odense Katedralskole, der ligesom katedralskolerne i f.eks. Viborg, Ribe, Roskilde og Aarhus har rødder tilbage til middelalderen. Allerede i 1283 blev der oprettet en skole ved Skt. Knuds Kloster, og de lærde benediktinermunke ved klostret var i det hele taget en kulturel og intellektuel vitaminindsprøjtning for det middelalderlige Odense. De latinskoler, der blev knyttet til middelalderens domkirker, blev selvsagt kaldt katedralskoler. Disse skoler gav kommende præster en første undervisning.

Der blev i det middelalderlige Odense oprettet endnu to latinskoler, der var knyttet til henholdsvis Vor Frue Kirke og Skt. Hans Kirke. Efter reformationen fortsatte kun Odense latinske Skole, der fik til huse på Klingenberg – fra 1623 suppleret af Odense Gymnasium lige ved Skt. Knuds Kirke. I 1802 blev latinskolen og gymnasiet fusioneret til den skole, der nu endeligt fik navnet Odense Katedralskole. I 1846 rykkede skolen til en ny bygning i Lille Gråbrødrestræde (det senere posthus), men den gamle ånd fulgte med. Over bygningen tronede ordene, Literis et humanitati, latinske ord, der betyder: For lærdom og dannelse.

Den senere overlæge P.K. Møller, der gik på skolen 1858-1866, huskede, at ”de fine” fra katedralskolen ikke altid var lige vellidte, og der blussede til tider heftige kampe op mellem borgerskolens elever og katedralskolens. Det hændte, at drengene fra borgerskolen samlede sig ved indgangen til Lille Gråbrødrestræde og overfaldt ”studenterne”, der var lette at kende på et ovalt sølvskjold i kasketten med en stående Minervafigur.

Katedralskolen, der i 1894 flyttede teltpælene til Jernbanegade, var i mange år byens eneste gymnasium, men det ændrede sig i 1900-tallet. I 1903 blev der åbnet for, at piger også kunne få en gymnasial uddannelse, men Odense Katedralskole fastholdt frem til 1925, at den kun var for unge mænd. De kvinder, der ønskede at tage studentereksamen i Odense, gik fra 1908 på Louise Wintelers kursus, det senere Skt. Knuds Gymnasium.

I årene efter 2. verdenskrig eksploderede antallet af folk, der søgte ind på gymnasierne, og byens gymnasier blev presset. Der var behov for endnu et gymnasium. Byrådet vedtog derfor i 1962 at ændre det gamle Mulernes Legatskole til et kommunalt gymnasium, og i 1980 slog Tornbjerg Gymnasium dørene op.