af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen
Mange apoteker har århundreder bag sig. Det ældste danske apotek omtales i 1465 og lå i København. Hovedstaden fik i 1546 landets første kongeligt privilegerede apotek, og få år senere fulgte Odense efter, da Christian 3.s livlæge Cornelius Hamsfort (1509-1580) fik kongeligt privilegium til provinsens første apotek. Det var i 1549.
Hamsfort fik den medicinske doktorgrad ved Københavns Universitet i 1539 og blev siden læge for kongehuset. Det var Hamsfort, der tog vare på kongens, dronningens og deres børns sundhed, ligesom han var hofapoteker og tilberedte den medicin, de kongelige indtog. Han fulgte gerne med kongen rundt i landet og på udenlandsrejser. Som livlæge blev han en velhavende mand, der færdedes i de fornemste kredse. Da Christian 3. i 1547 af en søstersønnesøn til biskop Jens Andersen Beldenak købte biskoppens gård på Flakhaven, fik Hamsfort bygningen overdraget. Gården var opført af biskoppen i 1518 på Skt. Knuds Kirkegård. Det var den gård, der nu blev apotek.
Det krævede en kongelig bevilling at drive apotek, og bevillingen beskrev nøje apotekerens rettigheder og forpligtelser. Apotekeren fik til gengæld eneret til al handel med lægemidler m.m. Der blev blandt andet krav om, at apotekeren besad fagkundskab såsom kendskab til varernes kvalitet, recepter og priser.
De første år var Hamsfort sjældent i Odense, og apoteket blev styret af hans fætter, men omkring 1562 blev han fritaget fra den daglige hoftjeneste og kom til Odense. Her dyrkede han lægeplanter i sin have på en del af Flakhaven, og her opførte han også et laboratorium. Løveapoteket solgte foruden medicin også krydderier og købmandsvarer som flæsk, korn og salt
De første bevillinger til at drive apotek var salgbare og arvelige, så de gik ofte fra far til søn. Cornelius Hamsfort, der var af hollandsk afstamning, gav sin bevilling videre til sin søn, der igen gav den videre til sin søn – hvorvidt folk opdagede, at der kom ny apoteker, er uvist, da alle tre hed det samme, nemlig Cornelius Hamsfort.
Løve Apoteket fik nye apotekere og flyttede de næste mange år en del rundt, før det endte på Fisketorvet – først på hjørnet af Overgade, og da ejendommen blev revet ned i forbindelse med Thomas Thriges Gades anlæggelse, til Fyns Tidendes ejendom.
I 1808 hed apotekeren Jannik Andersen, og det var ham, der i 1811 gav apoteket navnet Løveapoteket. Apoteket havde siden 1800 ikke længere haft eneret til at forhandle medicin i Odense.
Siden sidst i 1700-tallet havde apoteket også brændt brændevin, hvilket byens brændevinsbrændere var noget utilfredse med. Men så tog apotekeren bare borgerskab som brændevinsbrænder, og så var den sag løst.
I 1852 blev Løveapoteket solgt til Gustav Lotze, der udvidede apoteket til en hel medicinfabrikation. Løveapoteket lukkede i 1989.
Om Odense 